Efter grotesk cykelstyrt: Krøll i nyt smertehelvede

Først var knæet knækket i fire dele, nu skal hoften udskiftes

Flemming Krøll været ramt af en hel del smerter i 2019. Foto: Stine Tidsvilde
Flemming Krøll været ramt af en hel del smerter i 2019. Foto: Stine Tidsvilde

For en måned siden kunne den tidligere revydirektør Flemming Krøll fortælle Ekstra Bladet, at han havde tilbragt sommeren med metalsplinter i knæet efter et grimt cykelstyrt tilbage i marts, hvor han fik tre bøjede ribben, et dårligt knæ, et blåt øje samt et sår i panden.

Efter nogle lange måneder med smerter - helt præcist fra 31. marts til 12. august - fik Flemming Krøll heldigvis ordnet knæet på Hamlet i Ringsted, og efterfølgende har alt været godt.

Sådan så Flemming Krølls knæ ud efter operationen i sommers. PRIVATFOTO
Sådan så Flemming Krølls knæ ud efter operationen i sommers. PRIVATFOTO

Se også: Trækker stikket: - Det blev for meget

Desværre er der dog nu opstået nye problemer:

- Mit knæ har det godt igen, men nu er det hoften.. Jeg har gået forkert på den, og det er slid. Det er noget, der har været der længe, og som så er blevet værre og værre, fortalte Flemming Krøll mandag aften til TV2 Charlies 'Året der gak'.

Tirsdag var han til samtale og undersøgelse hos en fysioterapeut, og meldingen er, at hoften skal skiftes.

- Jeg skal til samtale med en læge om to tre uger, og så må vi se, hvornår jeg skal opereres, siger  han.

- Da jeg blev smidt ud af Den Kongelige Livgarde i 1976, sagde de, at jeg ville komme til at mærke min ryg, når jeg blev ældre, og det gør jeg så nu. Så kryds fingre for mig i morgen, fortsatte han og tilføjede:

- Det gør ondt, når jeg går, men jeg tager en pille, når det bliver for slemt. Det er jeg nødt til.

Klar til pension
Sidste sommer fortalte Flemming Krøll, at han ville give roret som revydirektør for Nykøbing F. Revyen videre til skuespiller Pernille Schrøder og kapelmester Mickey Plass. Selvom det bliver lidt af en omvæltning, er der ingen tvivl om, at Flemming Krøll er pensionsklar.

- Nu har jeg kørt Nykøbing F. Revyen siden 1985, så nu trækker jeg mig stille og roligt tilbage. Jeg har det så godt med det, det er det helt rigtige tidspunkt, udtaler han til Ekstra Bladet.

- Nu tager jeg rundt og holder et foredrag der hedder 'Fra kokkeelev til revydirektør'. Derudover spiller jeg lidt her og der på min guitar, som jeg begyndte på for mange år tilbage. Og så er jeg stadigvæk producer på Nykøbing F. Revyen. Det er jeg to år mere. Så jeg kan sagtens få tiden til at gå, fortsatte han og tilføjede, at han får meget travlt med andre gøremål den næste måneds tid:

- Når man har en kokkeuddannelse, så må man finde sig i, at hele familien kommer til jul. Tre børn og deres bedre halvdele. Så jeg er i køkkenet fra 15. december og begynder med alt, der skal laves, og så holder jeg fri omkring 2. januar, griner han.

Se også: Dansk kendis: Se min nye røv

Flemming Krøll var velklædt til gårsdagens rød løber. Foto: Stine Tidsvilde
Flemming Krøll var velklædt til gårsdagens rød løber. Foto: Stine Tidsvilde
 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere