Efter heftig debat: Nu blander TV2-vært sig

Jørgen og Kirsten fortjener ikke den medfart, de har fået på de sociale medier, mener 'Landmand søger kærlighed'-vært Lene Beier

Jørgen og Kirsten holder ikke igen med intimiteten. Foto: TV2
Jørgen og Kirsten holder ikke igen med intimiteten. Foto: TV2

Bølgerne er gået højt på de sociale medier, siden Jørgen og Kirsten fra TV2-programmet 'Landmand søger kærlighed' meget åbent og ærligt fortalte om deres varme - nærmest hede - følelser for hinanden.

De to turtelduers kække, humoristiske og halvlumre tone har i løbet af ugen skabt en heftig debat, og nu blander værten på dating-programmet, Lene Beier, sig.

På Instagram skriver hun en direkte hilsen til parret, der faldt for hinanden for rullende kamera.

'Kære Kirsten og Jørgen. I har ikke fortjent den medfart I har fået på de sociale medier de sidste dage! Jeg synes, at det er fantastisk, befriende og beundringsværdigt, at I tør at vise os alle, at humoren og lidenskaben bestemt ikke er forbeholdt de unge', skriver Lene Beier.

Over for Ekstra Bladet understreger Lene Beier, at hun synes, at det er ufortjent, at 61-årige Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup på 65 år skal lægge øjne og ører til grimme kommentarer.

- De to er fantastiske mennesker, og jeg synes ikke, at det er fortjent, at der skal skrives sådan om dem. De er så meget dem selv, og jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, hvis man skal prøve at passe ind i andres billede, siger Lene Beier, der ikke tror, at skriverierne havde taget fart, hvis der var tale om et ungt forelsket par.

Lene Beier er klar til at lave en ny omgang 'Landmand søger kærlighed' næste år. Foto: TV2
Lene Beier er klar til at lave en ny omgang 'Landmand søger kærlighed' næste år. Foto: TV2

- Jeg er overrasket over tonen i det, der er blevet skrevet. Det gør mig ked af det, at dét, vi har sat i søen, har virket - altså at to mennesker har fundet kærligheden - og så skal de udsættes for sådan noget. Det havde man aldrig gjort, hvis det var et ungt par, siger hun.

Se også: Jørgen og Kirsten skaber HEFTIG debat: - De er direkte pinlige

Om man er til Jørgen og Kirstens meget direkte intime toner eller ej, er i Lene Beiers optik helt ligegyldig.

- Folk må for mig synes lige præcis, hvad de vil. Men hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man slet ikke sige noget. Det er så nemt at sætte sig bag tastaturet og skrive noget grimt, men det rammer altså rigtige mennesker. I dette tilfælde to herlige mennesker, siger Lene Beier, der er ikke håber, at skriverierne om Jørgen og Kirsten vil gå ud over optagelserne til næste sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

- Det er et program, hvor man helst skal føle, at man kan være sig selv på tv. Det er hele idéen med det, siger hun.

Se også: Kirsten til modangreb: - De udstiller mig som et sexobjekt

Kritikken fra de mest forargede seere preller helt af på Kirsten Marie Skaarup.

- Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg er, som jeg er, og har jeg forarget det danske borgerskab, så er det bare sådan, det er. De (kritikerne, red.) udstiller mig som et sexobjekt, men det er jeg helt kold over for, sagde hun onsdag til Ekstra Bladet.

Se også: TV2-kendis fik slem besked: Ramt af alvorlig sygdom

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere