Efter kæmpe DR-fiasko: Lina Rafn fortsætter

Sangerinden er ikke blevet skræmt væk fra kanalen efter 'LIVE'-fuseren

Lina Rafn sætter sig selv i baggrunden i det nye DR-program. Foto: Linda Johansen
Lina Rafn sætter sig selv i baggrunden i det nye DR-program. Foto: Linda Johansen

Fredag aften sluttede talentshowet 'LIVE' på DR, uden det er gået op for ret mange, hvad vinderen af den helt store nye fredagssatsning overhovedet hedder.

Se også: Sanne om historisk ringe seertal: - Jeg skal ikke stå på mål

Men sådan en fiasko skræmmer ikke Lina Rafn væk. Allerede i den kommende uge er hun aktuel i endnu et sangprogram på DR. Det skriver dr.dk.

DR har opfundet endnu et nyt sang-tv-koncept, som den modige Infernal-frontkvinde skal være med i. 'En sang fra hjertet' hedder programmet, som går ud på, at fire producere skal hjælpe forskellige danskere med at indspille en personlig sang til nogen, de har kær.

- Det, synes jeg, er et fint og smukt koncept, og det ville jeg gerne være med til, siger Lina Rafn til dr.dk.

Ud over at være coach i 'LIVE' har Lina Rafn, som mange nok husker, også været dommer i 'X Factor' på DR. Men det nye program er Line Rafns rolle en helt anden.

- Mit ego er fjernet fra det. Jeg er kun fødselshjælper. Det hårdeste ved at lave 'X Factor' er den indbyggede krig, der er mellem dommerne. Som dommer er man tvunget ud i den fejde, og det kan nogle gange påvirke ens dømmekraft meget mere, end hvad godt er, siger hun til dr.dk og fortsætter:

- I 'En sang fra hjertet' er der ingen grund til at være sur eller pege fingre. Deltagerne kommer af et rent hjerte og skal ikke bedømmes af seerne. Det produkt, de leverer, kan kun være noget folk, som modtager sangen, bliver glade for. Og den mission ville jeg gerne støtte op om.

Se også: Historisk ringe: Kæmpe fiasko for 'Live'

Ud over Lina Rafn er også Chief 1, den nye 'X Factor'-dommer Ankerstjerne og Cutfather med i DRs nye sangprogram.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Line Rafn.

I øvrigt var det Sannes sangerinde, Joanita Zachariassen, der vandt 'LIVE'.

Se også: Av av av! 'Live!' smadret af 'Vild med dans'

 

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere