Efter karrierestop: Wozniacki overrasker

Snart kan du følge familien Wozniacki i et helt nyt tv-program

Efter Wozniacki indstillede karrieren var flere tennis-kollegaer fremme for at hylde hende

Caroline Wozniacki kunne bryste sig af at være en af verdens bedste tennisspillere, da hun stoppede sin karriere i januar.

Nu løfter hun sløret for, hvad tiden efter hendes karrierestop kommer til at byde på.

Caroline Wozniacki skal nemlig sammen med sin familie, sin mand David Lee, far Piotr, bror Patrik, mor Anna og svigermor Susan Lee, bestige et af verdens mest berømte bjerge, alt imens et kamerahold følger dem.

Alt det bliver til en ny programserie på Dplay og Kanal 5.

Det afslører Discovery Networks i en pressemeddelelse.

Olivia Salo blev kendt, da hun medvirkede i den første udgave af datingprogrammet 'Love Island'. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 3. mar. 2020 - kl. 05:51 Kærligheden brast: - Jeg er single igen

- I programmet kommer vi både til at følge familien tæt i tre uger – både i forberedelserne til den enorme udfordring, der venter forude, hvor tre anerkendte eksperter presser dem ud i ekstremerne, og på turen hele vejen op ad bjerget. Vi er både stolte og glade for, at familien Wozniacki har sagt ja til dette projekt, der absolut ikke bliver en badeferie, men som kommer til at koste både blod, sved og måske også tårer, siger programdirektør hos Discovery Networks Danmark Pil Gundelach Brandstrup og tilføjer:

- Danskerne og resten af verden har fulgt både Caroline Wozniacki og David Lee på sidelinjen af deres fantastiske sportskarrierer. Nu har de givet os lov til at komme med på det næste eventyr, som de begiver sig ud på med hele familien. Her kommer de til at vise helt nye sider af sig selv og måske gøre os alle sammen klogere på, hvad det kræver at være en verdensetter.

Familien glæder sig til de nye udfordringer. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark
Familien glæder sig til de nye udfordringer. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark
 

Udfordring som familie
Også Caroline Wozniacki glæder sig til den nye udfordring:

- Først og fremmest synes jeg, det er rigtig fedt, at vi kan gøre det her som familie. Patrik, David, min mor og far og Davids mor er med. Det betyder, at vi sammen får en oplevelse for livet. Jeg tror, at jeg kommer til at lære mig selv meget bedre at kende, og jeg er overbevist om, at det samme gælder resten af familien. Jeg tror også, at vi alle kommer til at lære mere om hinanden i de her tre uger, siger Caroline Wozniacki.

Optagelserne til programmet er allerede begyndt, og med sig på turen har familien en række eksperter - såkaldte guruer, heriblandt den hollandske kuldeguru Wim Hof, som skal lære familien at kontrollere deres åndedræt, mens også den firedobbelte verdensmester i fridykning, Stig Severinsen, tager familien under sine vinger.

Se også: Bliver vært på kæmpe realitysucces

- Jeg glæder mig vildt meget, siger Caroline Wozniacki blandt andet om udfordringen.

Også storebror Patrik Wozniacki glæder sig til det eventyr, der venter familien forude:

- Turen betyder rigtig meget for familien, da det er første gang i mere end 15 år, at vi skal på en tur sammen, hvor alt fokus ikke er på Caroline. Indtil nu har vi altid været sammen til turneringer, og nu skal vi på en “ferie” eller tur sammen som en helt almindelig familie. Det bliver utrolig spændende og samtidig udfordrende, siger Patrik Wozniacki og fortsætter:

-Vi vil gerne vise, at vi er en helt almindelig familie, som elsker at være sammen og ikke mindst udfordre os selv. Vi har alle været atleter på højt niveau, og vi siger aldrig nej til en udfordring. Derudover håber jeg, at vi kan vise, at med det rette ‘mindset’ og indstilling, kan man klare alting.

Familien Wozniacki på deres livs udfordring. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark
Familien Wozniacki på deres livs udfordring. Foto: Per Arnesen/Discovery Networks Danmark
 

Se også: Aflyser: - Jeg har mega dårlig samvittighed

214 kommentarer
Vis kommentarer