Efter kritik: Nu svarer Ankerstjerne og Oh Land igen

Thomas Blachmans kritik af sine meddommere er forfejlet, mener både Ankerstjerne og Oh Land

- Jeg snakker bare. Jeg tror ikke engang, han mener det, jeg tro bare, han ser en mulighed for at lave fjernsyn, lyder Lars Ankerstjernes kommentar til Blachmans kritik. Oh Land er ligeledes helt uforstående. Video: Lars Sejr

- I har svigtet.

Sådan lød den afsluttende svada fra Thomas Blachman i fredagens 'X Factor', hvor han sendte Patrick Smith ud af programmet

I samme moment sendte han en verbal sviner i retning af Oh Land og Lars Ankerstjerne, som han angreb for at have fejlet, fordi de hverken havde formået at forløse Patrick Smith eller pigegruppen Echo.

- Jeg har lyst til at smide jer alle sammen ud. Inklusive jer to, lød det fra Blachman rettet mod Oh Land og Ankerstjerne.

Hør Blachmans udgydelser her. Video: Nanna Bay Madsen

En showman
Da Ekstra Bladet mødte de to dommere på pressemødet efter programmet, tager de kritikken fra den garvede Blachman helt, helt roligt.

- Jeg tager det ikke så tungt. Jeg respekterer Thomas, men ikke så meget, at jeg tager den der svada alvorligt. Han er en showman, han laver fjernsyn, og han får nogle billige point, fordi han snakker på et tidspunkt, hvor vi ikke kan svare. Mest af alt synes jeg bare, det er sjovt, siger Lars Ankerstjerne, der ikke mener, at Blachman har noget at komme efter.

- Absolut ikke. Jeg synes, jeg har givet den alt, hvad jeg havde, og jeg er sindssygt stolt af det arbejde, vi har lavet.

Se også: Færdig i 'X Factor': Her er hans reaktion

Ankerstjerne sender samtidig en stikpille retur mod Thomas Blachman.

- Jeg tror bare, han er træt af, at Gina røg ud sidst. Hvis han havde forløst Gina, havde hun stadig været her.

Står af
Da Ekstra Bladet konfronterer Oh Land med Blachmans udtalelser, er hun ligeså klar i spyttet, som Ankerstjerne.

- Når de der meget aggressive rants begynder, så står jeg lidt af. Jeg er enig med ham (Blachman, red.) på den måde, at det er en kunster- eller artists ansvar at finde sig selv på en scene. Så langt kan jeg gå.

- Han siger, at både du og Ankerstjerne har svigtet i og med, at jeres artister præsterer bedst, når de er i farezonen, hvor I ikke har indflydelse på sangvalget?

- Det er jo let nok at sige sådan nogle ting i en situation, hvor man ikke kan blive modargumenteret, og hvor der står nogle stakkels mennesker og venter oppe på scenen på, at de måske bliver smidt ud, siger Oh Land og fortsætter.

- Jeg synes måske, det er et unfair tidspunkt at sige sådan noget, for det kunne godt have været en diskussion, men det tror jeg hverken mig eller Lars ville byde dem, der stod oppe på scenen.

Thomas Blachman stod med valget fredag aften. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 22. mar. 2019 - kl. 22:07 Blachman traf valget: Jeg har lyst til at smide jer alle ud

- Men har Blachman ret i sin kritik?

- At vi har svigtet? Nej, er du sindssyg. Kæft, der er blevet taget hånd om dem, det kan jeg sige med 100 procent ro, sagde Oh Land.