Efter Netflix-hit: Lig gravet op igen

FBI er igen i fuld gang med at efterforske mordet på Alonzo Brooks, efter Netflix sparkede nyt liv i sagen med serien 'Unsolved Mysteries'

Se traileren til 'Unsolved Mysteries' her. Video: Netflix.

I 2004 blev 23-årige Alonzo Brooks fundet myrdet, men hans morder eller mordere er endnu ikke fundet. Det kan der dog muligvis blive lavet om på i den nærmeste fremtid.

FBI har for nylig genåbnet sagen og tilbudt en dusør på 100.000 dollars til personer, der kan komme med informationer, som kan løse sagen. Og efter Netflix i starten af juli genoplivede serien 'Unsolved Mysteries', er det væltet ind med tips om sagen, har Terry Dunn Meurer, som står bag serien, fortalt.

Tirsdag tog FBI endnu et skridt i forsøget på at opklare sagen, da man gravede liget af Alonzo Brooks op igen. Det bekræfter FBI-talskvinde Bridget Patton over for CNN.

Mordet på Alonzo Brooks er fortsat ikke opklaret efter mere end 16 år. Foto: FBI
Mordet på Alonzo Brooks er fortsat ikke opklaret efter mere end 16 år. Foto: FBI
 

Hun fortæller til mediet, at det blev gjort 'som en del af en igangværende efterforskning', men hun ønskede ikke at give flere detaljer. Det vides derfor ikke, hvorfor FBI åbnede graven - og om det har hjulpet dem videre i sagen.

Alonzo Brooks var 23 år gammel, da han blev myrdet. Nu får FBI mange nye henvendelser om sagen. Foto: FBI Film, tv & radio - 9. jul. 2020 - kl. 08:46 Nye tips: Netflix-succes kan opklare 16 år gammelt mord

Forsvandt under fest
Alonzo Brooks havde i 2004 været til fest med nogle venner, hvor der blev råbt racistiske ord efter ham, hvilket skabte et skænderi mellem ham og andre af festens deltagere.

Hans venner forlod festen, som fandt sted 80 kilometer fra flokkens hjem, og tog hjem på grund af en misforståelse omkring, hvordan Alonzo Brooks ville komme hjem. Han vendte heller aldrig hjem og blev derfor meldt savnet.

En måned efter blev han fundet død, og selvom der har været mange teorier om, hvorfor han blev myrdet - blandt andet om han blev slået ihjel på grund af sin hudfarve - er mordet fortsat uopklaret.

Lige af Alonzo Brooks blev i tirsdags gravet op af FBI. POLITIFOTO
Lige af Alonzo Brooks blev i tirsdags gravet op af FBI. POLITIFOTO
 

Derfor har familien i 16 år levet i uvished om, hvad der skete med den 23-årige mand. Men hans mor, Maria Ramirez, har ikke opgivet håbet om, at sagen bliver opklaret - og nu tror hun for alvor på, at det sker. Det siger hun til TMZ.

- Jeg tror på det denne gang. Jeg har en følelse af, at der dukker noget op. Nogen kommer til at sige noget, der hjælper med at løse sagen, siger hun og sender en stor tak til folkene bag Netflix-serien.

- Hvis det ikke var for 'Unsolved Mysteries', ville intet af det her ske, fortsætter hun.

'Unsolved Mysteries' blev første gang sendt i 1987. Siden er serien blevet stoppet og genoplivet flere gange, indtil Netflix altså overtog den 1. juli. Der har i alt været vist 580 afsnit.

35 kommentarer
Vis kommentarer