Efter nøgenprogram: - Jeg fortryder

Ida er ikke helt sikker på, hun valgte rigtigt, da hun røg på date med Jesper i andet afsnit af 'Date mig nøgen'

Det kan være vanskeligt at vælge rigtigt, når man skal finde en date alene ud fra udseendet. Foto: Per Arnesen/TV2
Det kan være vanskeligt at vælge rigtigt, når man skal finde en date alene ud fra udseendet. Foto: Per Arnesen/TV2

Der var røvryst og hoftevrik for alle pengene, da 'Date mig nøgen' tirsdag aften fik besøg af en vaskeægte sambadanser i form af 25-årige Ida fra Aalborg.

Hun skulle vælge en date blandt fem nøgne mandekroppe, og den heldige herre blev 24-årige Jesper, der ligeledes er fra Nordens Paris.

- Han var rigtig sød, men ung af sind, fortæller Ida til Ekstra Bladet og afslører samtidig, at de ikke har set hinanden, siden kameraerne slukkede.

- Jeg skal have en karakter med en anden modenhed, og det synes jeg ikke lige, han havde. Men han var rigtig sød, det er slet ikke det.

Kan man ligefrem sige, du fortryder dit valg?

- Ja. Man kan jo altid se tilbage og tænke, 'kunne jeg have valgt en anden?' Men det er svært at sige, fordi jeg ikke rigtig har fået et indtryk af deres personlighed, men det kunne godt være, der var en af de andre, der havde været bedre end Jesper.

Der bliver ikke overladt meget til fantasien, når TV2 lukker op for en ny omgang 'Date mig nøgen'. Foto: Per Arnesen/TV2 Film, tv & radio - 28. okt. 2019 - kl. 10:40 Første biseksuelle deltager i dansk nøgenprogram

'Grænseoverskridende'
Ida er mildest talt ikke en blufærdig pige, så hun har ikke haft de store kvaler omkring at smide tøjet for åben skærm. Faktisk beskriver hun øjeblikket, hvor hun selv skulle gå nøgen ind på scenen, som det mindst nervepirrende.

- Det var der, hvor jeg var allermest afslappet. Der var jeg mindst nervøs. Det er jo meget mærkeligt, fortæller hun. Faktisk blev hun mere forlegen over at skulle nærstudere de andre deltageres kroppe. 

- Vi kigger jo oftest væk, når vi ser en nøgen krop. Det her med helt specifikt at skulle kigge på den og kommentere alt, hvad man så, var grænseoverskridende.

Den unge aalborgenser håber nu, at hendes deltagelse i programmet kan hjælpe andre danskere med at få et mere afslappet forhold til deres kroppe.

- Vi skal være bedre til at være nøgne. Der er jo bare en krop, siger hun og uddyber:

- Vi er alle forskellige, og ikke alle har lyst til at være nøgne, hvilket jo er helt fair, men de fleste ser kun en nøgen krop i forbindelse med en seksuel handling, og når man gør det, får man jo nok også kun et seksuelt syn på kroppen, hvilket jeg synes er forkert.

Ella var første biseksuelle deltager i den danske udgave af 'Date mig nøgen'. Foto: Per Arnesen/TV2 Film, tv & radio - 28. okt. 2019 - kl. 23:01 'Date mig nøgen': Ses både med pige og fyr

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere