Efter nyt dødsfald: Rasende realityvært svarer igen

Seere kræver 'Love Island' taget af sendefladen i Storbritannien efter endnu et dødsfald

Passer tv-succesen 'Love Island' ordentligt på deres deltagere, eller bør programmet lukkes?

Debatten raser i disse dage i Storbritannien, efter endnu en af deltagerne, Mike Thalassitis, i marts valgte at tage sit eget liv. Han blev 26 år. Tidligere er også deltageren Sophie Gradon fundet død, hvilket undersøges nærmere af politiet, der dog ikke mener, at der er foregået en forbrydelse.

Ida Søjborg blev et kendt ansigt, da hun var med i tv-programmet 'Love Island', og hun følges i dag af 70.000 brugere på det sociale medie Instagram. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 19. maj. 2019 - kl. 06:49 Var skuffet over sine nye bryster: Sådan går det i dag

Det har fået flere tidligere deltagere i programmet til at kræve, at man tager yderligere skridt for at sikre, at deltagerne kan håndtere den berømmelse, der følger med, når man har optrådt på tv.

'Hvis jeg ikke var udstyret med en stærk psyke, som jeg har fra min mor, ville jeg ikke kunne have håndteret alt det her. Men ikke alle har det sådan. Please, hvis du føler dig alene, ked af det eller føler, at du sidder fast, så ræk hånden ud,' skriver den tidligere britiske 'Love Island'-deltager Malin Andersson på Twitter, hvor hun får støtte af en anden tidligere deltager Rykard Jenkins.

'Seriøst, de store chefer på ITV og 'Love Island' bliver nødt til at hive alle deres deltagere ind i et rum, hvor de får sig en alvorlig snak i en gruppe, så de kan se, hvordan vi har det,' skriver han på Twitter.

Emilie Thorup Schwabe, da Ekstra Bladet mødte hende i forbindelse med 'Love Island'. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 20. maj. 2019 - kl. 18:57 Dansk realitybabe er blevet single

Vi havde brug for hjælp
Kady McDermott, der deltog i den britiske udgave af 'Love Island' i 2016, sender en direkte opfordring til produktionen.

'Forhåbentlig vil realityprogrammer fremadrettet i højere grad hjælpe deltagerne med det, der venter efterfølgende, for jeg kan sige, at det virkelig ikke skete efter min sæson, da en masse af os havde brug for det,' skriver hun.

Mike Thalassitis blev kun 26 år. Foto: Jacob Hutchins/REX/Shutterstock
Mike Thalassitis blev kun 26 år. Foto: Jacob Hutchins/REX/Shutterstock

Kritikken har naturligvis fået ITV, der viser programmet, på banen.

- Vi sikrer, at alle vores deltagere får adgang til psykologhjælp både før, under og efter de har optrådt i programmet, lyder det i en udtalelse ifølge Variety.

- Vi diskuterer også med vores deltagere før og efter showet, hvordan deres liv kan ændre sig, og de har adgang til støtte og rådgivning for at kunne hjælpe dem igennem det.

Se også: Realitystjerne fik dum tatovering: - Jeg skal tage mig sammen

Værten er vred
Programmets populære værtinde Caroline Flack svarer kritikerne igen i et interview med Cosmopolitan. Her lægger hun ikke skjul på, at hele debatten om programmets berettelse gør hende vred.

- Jeg er virkelig, virkelig vred. Det er ikke bare, at man giver et tv-program skylden, man anklager mennesker og deres arbejde. Igennem livet har vi alle en pligt til at holde øje med hinanden (om folk har det godt, red.), men jeg mener ikke, at det er fair at pege fingre. Det her er et meget større problem end bare reality-tv, og når noget trist som dette sker, og her snakker jeg om Mike, når noget så forfærdeligt og trist sker, er det farligt at pege fingre blot timer eller minutter efter, det er sket, siger Caroline Flack.

Kady McDermott efterlyser mere hjælp til realitydeltagerne efter programmet. Foto: Beretta/Sims/REX/Shutterstock
Kady McDermott efterlyser mere hjælp til realitydeltagerne efter programmet. Foto: Beretta/Sims/REX/Shutterstock

Hun påpeger, at ingen aner, hvad der går gennem hovederne på folk, og hun opfordrer til, at man ser på dødsfaldene i et større perspektiv.

- Det er på tide, at vi ser på det store perspektiv, ser på hvad der sker med unge mænd og unge mennesker, der presses af det moderne liv. Det er bare for trist og følsomt at tale om. Han var altid en gentleman over for mig, understreger hun.

Danmark har haft én sæson af 'Love Island', som Oliver Erngart og Julie Melsen vandt. Sæson to er allerede i støbeskeen. Foto: TV3
Danmark har haft én sæson af 'Love Island', som Oliver Erngart og Julie Melsen vandt. Sæson to er allerede i støbeskeen. Foto: TV3

Efterfølgende har ITV udsendt en pressemeddelelse, hvor det lyder, at man fra i år vil intensivere psykologsamtalerne og give deltagerne træning i sociale medier, og de faldgrupper der hører med, ligesom de vil blive tilbudt økonomisk rådgivning.

I Danmark begyndte TV3 i efteråret 2018 at vise 'Love Island'. Her skal deltagerne igennem en omfattende psykologundersøgelse før programmet, ligesom der stilles psykologhjælp til rådighed efter programmet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere