Efter tv-debut: - Folk hepper på os

Det er kommet bag på Trine og Victor fra realityprogrammet 'Singletown', hvad folk skriver til dem på sociale medier

Det er ikke lutter lagkage at være kendt fra tv. Trine og Victor oplevede nemlig også, at en fremmede var pænt interesseret i dem, mens de SLET ikke kunne overskue det. Video: Signe Skov.

'Singletown'-parret Victor Norrman og Trine Amalie Kann har i den seneste uges tid tonet frem på skærmen i realityprogrammet, og det er noget, de har kunnet mærke.

Antallet af Instagram-følgere - efter de kom på tv - er steget, og på gaden har de enkelte gange oplevet, at folk vil have billeder.

Det fortæller de, da de gæster Ekstra Bladet til en snak om programmet.

- Der var en aften, hvor deltagerne var i byen, jeg blev forhindret grundet mit arbejde - men så kom jeg senere om aftenen til en meget stiv Trine, så hun skulle bare hurtigt hjem, fortæller Victor og fortsætter:

- Samira (deltager i programmet, red.) hjalp med at få hende hen til bilen, og der er så en, der spørger os ude på gaden 'er I ikke Victor og Trine', og der er vi lige blevet offentliggjort.

Der er koldt luft mellem Lenny Pihl og Teitur Skoubo. Foto: Janus Nielsen Danske kendte Iskold luft: Truer med tæsk

- Ville de have et billede?

- Det virkede sådan på ham, men jeg sagde 'en anden gang', for Trine havde det virkelig ikke godt.

- Det var ellers blevet et fedt billede, griner Trine.

Trine får masser af ros for sin tøjstil. Foto: Janus Nielsen
Trine får masser af ros for sin tøjstil. Foto: Janus Nielsen

Spørger om tøj
Hun har selv oplevet, hvordan antallet af følgere er steget betragteligt, og at folk kigger på gaden. Også i Instagram-indbakken har hun kunnet mærke sin nye kendisstatus.

- Der er rigtig mange, der skriver til mit tøj, hvor alt mit tøj er fra. Det er der rigtig mange, der skriver, fortæller Trine.

- Der er også folk, der skriver, de hepper på os. Det er mærkeligt, men det tror jeg er, fordi vi ikke har prøvet at være med i noget før. Det er vildt sødt, smiler hun.

Hør om deres fanoplevelser i videoen over artiklen.

Hvordan det går Trine og Victor i 'Singletown' kan ses på streamingtjenesten Dplay.

Hvad er Singletown?

Det nye realityprogram 'Singletown' vises på streamingtjenesten Dplay. Her vælger en række danske par at bryde med hinanden og tilbringe sommeren som singler hver for sig.

Sammen med andre ny-singler skal de feste og date sommeren igennem for på den måde at undersøge, om kærligheden imellem dem nu også er så stærk, som de selv går og tror.

Programmet har blandt andet de to tidligere 'Paradise Hotel'-vindere Lenny Pihl og Teitur Skoubo på deltagerlisten.