Efter tv-fuser: Sådan går det i jagten på vaskesøjlen

Der er gode bolignyheder fra parret, der ikke denne gang fandt lykken på tv

Efter programmet er det lykkedes Michael og Kathrine Kelså Harders at finde en lejlighed i Viby. Foto: Mastiff/TV2
Efter programmet er det lykkedes Michael og Kathrine Kelså Harders at finde en lejlighed i Viby. Foto: Mastiff/TV2

Michael Kathrine Kelså Harders havde håbet på at finde en drømmebolig - med vaskesøjle!! - da de onsdag aften var med i TV2-programmet 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'.

Men det blev lidt af en fuser for parret, der ellers plejer at have rimelig god succes, når de er på tv.

Sidste år fandt de hinanden og kærligheden, da de medvirkede i DR-successen 'Gift ved første blik', men så heldige var de ikke denne gang. De faldt ikke for nogle af de boliger, eksperterne fandt til dem.

Se også: Fandt kærligheden på tv: Nu går de efter rabat

Et af de helt store ønsker fra parret - især fra Kathrine - var en vaskesøjle. Det var så godt som et ufravigeligt krav fra hende, og sådan en søjle-sag var der kun i én af de tre boliger, som de fik vist i 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'.

Tv-parret havde ikke heldet med sig denne gang. Foto: Mastiff/TV2
Tv-parret havde ikke heldet med sig denne gang. Foto: Mastiff/TV2

Til Ekstra Bladet forklarer Kathrine Kelså Harders, hvad det er med den vaskesøjle.

- Som så mange andre vi synes ikke, at huslige pligter er ikke særligt spændende. Der, hvor vi bor nu, skal vi udenfor med vores vasketøj. Det er bare træls og besværligt. Det er måske bare en lille irritation, men med en travl hverdag, hvor vi har job og blogger, så vil det bare være fedt, hvis vi kunne klare vasketøjet, når det passer os og mens vi laver andre ting, siger hun.

- Men hvorfor lige en vaskesøjle?

- Ha ha...altså vi vil bare gerne kunne vaske og tørre vores tøj, men de to maskiner må godt stå ved siden af hinanden, griner hun.

Michael Harders og Kathrine Kelså Harders vender tilbage til skærmen. Denne gang til TV2. Foto: Marianne Overaa/DR Film, tv & radio - 30. jul. 2019 - kl. 16:55 Skifter til konkurrenten

Heldigvis for Kathrine Kelså Harders og Michael Kelså Harders er det for kort tid siden lykkedes at finde en lejlighed - endda med vaskesøjle!

- Selvom vi ikke fandt en lejlighed i programmet, fik vi det ud af det, at vi blev meget åbne overfor Viby. Og faktisk har vi netop underskrevet en kontrakt på en lejelejlighed der, siger Michael Kelså Harders.

Vaskesøjlen står i en lejlighed på 101 kvadratmeter fordelt for fire værelser, hvilket er væsentligt mere end de 64 kvadratmeter, parret har nu.

- Der bliver helt sikkert plads til Michaels gamestol, og måske får den en tvilling, siger Kathrine Kelså Harders, der ellers ikke var meget for at få ægtemandens monstrum af en stol med i købet, da de blev gift. Nu er hun blevet så vild med den, at hun vil have en selv.

Se også: Var jomfru som 27-årig: Derfor stod Michael frem på tv

Parret drømmer stadig om at finde en bolig, de kan købe sammen.

- Men nu har vi fundet et sted i Aarhus, hvor vi fint kan bo. Så vi har besluttet at spare lidt mere op og så gå efter en mere langsigtet løsning - måske hus og have, når vil leder efter bolig næste gang.

Mens boligjagten midlertidig er indstillet for parret, så er Kathrine Kelså Harders på udkig efter et nyt job i og omkring Aarhus.

- Jeg er jobsøgende og har en masse ansøgninger ud, så jeg håber, at jeg snart finder noget. Men der er mange, der har min fagkombination med danske og engelsk, men mon ikke det lykkes, siger Kathrine Kelså Harders, der er uddannet skolelærer.

Se også: 'Gift ved første blik'-Michael brød tabu: Jeg synes, han er modig

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere