Efter tv-sex: - Det var lidt nederen

Kevin og Emma går til den på lagnerne i aftenens afsnit af 'Ex on the Beach'

Han er stor og brølstærk, men stakkels Kevin fra tv-programmet 'Ex on the Beach' har også gået uden sex i lang tid i en villa, hvor der konstant vimser letpåklædte unge damer omkring ham.

Og det har en konsekvens.

Det får deltageren Emma at mærke - omend kun i et kort øjeblik - i aftenens afsnit, da hun noget skuffet må pege tommelfingeren ned ad efter en hurtig omkring lagengymnastik.

Kevin kommer ganske enkelt for hurtigt til Emmas smag.

- Det gik jo rimelig hurtigt med Kevin. Hvad var det - to minutter? Det var lidt nederen, lyder dommen.

Kevin kan heldigvis glæde sig over, at han deltager i et tv-program, der vel kan sikre omsætningen hos en kondomfabrikant året ud. Så mon ikke han får chancen igen.

Se det uheldige klip over artiklen, hvor en lykkelig Kevin ellers danser sejrsdans umiddelbart inden dommen.

'Ex on the Beach', hvor en flok unge danskere fester på Mauritius, kan ses mandag til torsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten Dplay.

46 kommentarer
Vis kommentarer