'Eksplosivt nyt' i hitserie om spektakulær mordsag: - Det kommer til at kollapse

Der kommer nye beviser på bordet i den nye sæson af 'Making a Murderer'

Fredag starter den nye sæson af 'Making a Murderer' på Netflix. Foto: Handout
Fredag starter den nye sæson af 'Making a Murderer' på Netflix. Foto: Handout

- Hele sagen kommer til at kollapse, når den kommer for Højesteret i Wisconsin.

Sådan lyder vurderingen fra forsvarsadvokat Kathleen Zellner, der skal forsøge at få 56-årige Steven Avery løsladt for et mord, som han nægter at have begået.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at der fredag er premiere på anden sæson af Netflix' prisbelønnede dokumentarserie 'Making a Murderer', og her kan vi forvente 'eksplosivt nyt', lyder det fra Kathleen Zellner.

I serien følger seerne Steven Avery, der først sad fængslet 18 år for en voldtægt, han ikke havde begået, og nu sidder fængslet på 13. år for et mord, han ligeledes hævder ikke at have begået. I den populære true crime-serie får man indblik i beviser og retssager i anklagerne mod Avery, og man følger de langsomme fremskridt i efterforskningen.

Flere af Mollie Tibbetts familiemedlemmer er langt fra tilfredse med Donald Trump. Foto: AP 112 - 30. aug. 2018 - kl. 08:02 Hun blev dræbt og fundet smidt på en mark: Nu er sagen endt som Trumps onde drøm

I sæson to af Netflix-serien har Steven Avery som sagt fået en ny forsvarer, og det er netop hende, der er hele sæsonens omdrejningspunkt. I 2016 sagde hun ja til at tage hans sag, og siden har hun stort set dedikeret hele sit liv til at få Avery frifundet i landsretten.

- Jo mere vi graver i Averys dom, jo flere beviser på hans uskyld dukker op. Hvor lang tid det end tager, hvor meget det koster, eller hvilke forhindringer vi skal gå igennem, så vil vores indsats for at sikre hr. Averys frihed aldrig stoppe, siger Kathleen Zellner i et interview med People.

Artiklen fortsætter under billedet....

Steven Avery blev frikendt for voldtægt efter at ha siddet 18 år i fængsel. Foto: Manitowoc County Police
Steven Avery blev frikendt for voldtægt efter at ha siddet 18 år i fængsel. Foto: Manitowoc County Police
 

Overbevist om uskyld
I den første sag om voldtægt, som Steven Avery blev idømt 32 års fængsel for, gik der 18 år, før det lykkedes en frivillig organisation at få ham løsladt.

I den første sæson af dokumentarserien ser man, hvordan sjusk, falske vidneudsagn og spor, politiet ikke havde undersøgt, dominerede Averys sag og i sidste ende var medvirkende til, at han blev løsladt i 2003.

Men allerede i 2006 blev han igen anholdt og sigtet for mordet på fotografen Teresa Halbach. Han blev idømt livstid for drabet, som han nægter sig skyldig i. Averys forsvarer forsøgte ellers igen og igen at få ham løsladt med henvisning til, at det var folk i politiet eller lokalmiljøet, der havde plantet beviser på hans ejendom, fordi de havde et horn i siden på ham, og ville have ham dømt for mordet.

Brendan Dassey under retssagen i 2007. Foto: Herald Times Reporter/Eric Young via AP 112 - 9. dec. 2017 - kl. 20:08 Efter populær Netflix-serie: Morddømt må ikke løslades

Siden livstiddommen har Avery flere gange forsøgt at få genoptaget sagen, men det er blevet afvist igen og igen.

Men nu er Kathleen Zellner gået ind i sagen, og hun vil kæmpe en brav kamp for at bevise Averys uskyld, nu hvor sagen er blevet godkendt i Højesteret.

Det slag kommer til at blive slået i december, hvor sagen kører i Wisconsin, og her vil Averys forsvarer gøre alt for at få ham ud af fængslet.

- Han vil hellere dø i fængslet end indgå forlig, som betyder, at han skal erklære sig skyldig. For mig siger det alt. Det er derfor, at jeg er overbevist om, at han er uskyldig, siger Kathleen Zellner i interviewet med People.

Brendan Dassey under retssagen i 2007. Foto: Herald Times Reporter/Eric Young via AP 112 - 23. jun. 2017 - kl. 21:49 Chok-afgørelse i verdenskendt retssag: Derfor vil dommere have Brendan løsladt

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere