Får kæmpe chok: - Det er fucking løgn!

I tv-programmet 'Efter Ex' går det op for Amanda, at kæresten ikke havde talt helt sandt om, hvad der skete i Brasilien under optagelserne til programmet

Se det akavede øjeblik i videoen. Video: Dplay

Amanda Mogensen og Nicklaes Olsen fandt hinanden i tv-programmet 'Ex on the Beach', hvor der var sød musik mellem dem fra starten.

Hvad Amanda ikke vidste var, at Nicklaes også havde et særdeles godt øje til deltageren Emma.

Når man deltager i et realityprogram, er der kamera på, og hjemme i Danmark indhenter fortiden ham. Her ser Amanda Mogensen programmet sammen med realitykollegaen Camilla Thoby, og de kan chokerede se til, imens Nicklaes gør kur til Emma.

- Jeg er meget interesseret i dig. Bundærligt. Det er jeg. Jeg er også mere interesseret i dig, end jeg er i Amanda pt., lyder det fra Nicklaes til Emma i programmet, og han graver sin grav dybere.

- Lige i aften har jeg lyst til Emma. Det er bare mig og hende lige nu.

Nicklaes og Amanda var fyr og flamme til forpremieren, men da programmet blev vist, kom der sandheder på bordet. Foto: Linda Johansen
Nicklaes og Amanda var fyr og flamme til forpremieren, men da programmet blev vist, kom der sandheder på bordet. Foto: Linda Johansen

Paf Amanda
Alt det her finder sted, efter der er udvekslet masser af sex og søde ord mellem Nicklaes og Amanda.

- Det er fucking løgn, udbryder en chokeret Camilla, da hun ser, hvad der er foregået i det skjulte.

- Ej hvor er han streng. Nicklaes skal være glad for, at jeg ikke er hans dame, for så havde jeg choppet de der motherfuckers, fortsætter hun med et formodet slang for Nicklaes' testikler.

20-årige Amanda Mogensen vil ikke afsløre størrelsen. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 9. jun. 2020 - kl. 21:31 Vildt nervøs: Realitybabe får nye bryster

Amanda sidder paf. Hun blev kærester med Nicklaes i programmet, og de fortsatte som kærester efter hjemkomsten til Danmark. Men den version, hun havde fået fortalt, var noget anderledes. Her var det Emma, der jagtede Nicklaes og ikke omvendt.

- Jeg anede ikke, at Nicklas havde sagt de her ting til Emma, siger hun ærligt.

Camilla kan dårligt være i sig selv.

- Jeg bliver helt arrig på dine vegne, syder hun.

Amanda er rystet over sandheden. Foto: Dplay
Amanda er rystet over sandheden. Foto: Dplay

Meget skuffet
Amanda ved dårligt, hvilken balle hun skal sidde på i sofaen.

- Jeg er meget skuffet over, at Nicklaes ikke har sagt det til mig inde i villaen. At jeg selv skal se det.

- I Brasilien fik jeg jo at vide, at Emma havde spurgt Nicklaes. Jeg havde altid troet, det var Emma, der fortalte Nicklaes de ting og ikke omvendt, siger hun og tilføjer:

- Jeg troede, Nicklaes og jeg var typerne, der bare fortalte hinanden alt. Var åbne og ærlige, siger hun med et suk.

Se det akavede øjeblik fra programmet 'Efter Ex' i videoen over artiklen.

Siden hjemkomsten fra Danmark var Amanda Mogensen og Nicklaes Olsen længe kærester, men i slutningen af maj bekræftede parret efter længere tids spekulationer, at det var forbi.

- Jeg gik med tanken i to-tre ugers tid, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg elsker hende rigtig højt, men jeg havde ikke de der kærestefølelser mere, sagde Nicklaes Olsen i den forbindelse til Ekstra Bladet.

Amanda Mogensen offentliggjorde en række grænseoverskridende fotos i maj måned. Se dem her - og læs hvorfor hun valgte at gøre det (+).