Får offentlig støtte: Bruger en formue på fastfood

Daniel og Sarah bruger deres økonomiske tilskud fra kommunen på fastfood

Sarah og Daniel bruger næsten 4000 kroner om måneden på fastfood. Foto: nentgroup
Sarah og Daniel bruger næsten 4000 kroner om måneden på fastfood. Foto: nentgroup

25-årige Daniel og 22-årige Sarah har sammen tre børn, men bor hver for sig.

Parrets store drøm er at købe et hus og være en samlet familie. Men Daniel og Sarah mener ikke, at de har råd til at bo under samme tag, fordi Sarah så vil miste sin boligstøtte.

Derfor står Sarah som enlig forsørger, og Daniel bor hjemme hos sine forældre.

Men den indkomst Sarah modtager fra det offentlige bliver brugt på fastfood.

11.200 kroner bruger parret om måneden på mad. Heraf bruger de intet mindre end 3700 kroner om måneden på fastfood. Det er næsten kroner og ører på det beløb, Sarah får i boligstøtte.

- Det kom ikke som et chok, hvor meget fastfood vi spiser. Men det kom som et chok, hvor mange penge vi bruger på det, siger Sarah til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sarah og Daniel har alt for dyre vaner, derfor har de bedt eksperterne om hjælp. Foto: nentgroup.
Sarah og Daniel har alt for dyre vaner, derfor har de bedt eksperterne om hjælp. Foto: nentgroup.
 

Bruger pengene på fastfood
42.300 kroner får parret udbetalt om måneden, men alligevel mener de ikke, at de har råd til at bo under samme tag.

- Vi bestilte maden hjem. Det var en nemmere løsning frem for at smøre en rugbrødsmad. Det føltes ikke så slemt, når vi alligevel spiste det hjemme, siger Sarah.

Se også: P3-profil får nyt job: - Sad bare og tudede

Når pengene ikke er der til fastfood, køber de bare på kredit. 26 gange om måneden, bliver der købt mad på afbetaling.

- Kan du forstå, hvis nogle er sure over, at staten finansierer jer med boligstøtte, og I så bruger pengene på fastfood?

- Ja, og vi fik begge to dårlig samvittighed over, hvordan vi brugte vores penge, siger Sarah.

Helt på månen
Da eksperterne tager fat på Sarah og Daniels økonomi, opdager de, at det eneste, der står i vejen for en fælles fremtid, er deres hang til et luksusliv.

- Prøv at høre her, I er jo helt på månen. I bruger penge, som I har lyst til. I glemmer helt det ansvar, I har for jeres tre børn, siger eksperten til parret og fortsætter:

- I har jo svigtet jeres børn bigtime.

Har du også svært ved at ændre dine økonomiske vaner? Så kan du her, få eksperternes råd mod økonomiske fælder (+).

Du kan se Daniel og Sarah i 'Luksusfælden' tirsdag kl 20 på TV3 eller viaplay.

233 kommentarer
Vis kommentarer