Fandt hinanden i TV2-program - nu venter de barn

Michael og Vibeke, der faldt for hinanden i 'Landmand søger kærlighed', skal være forældre til august

Femårige Simon vil gerne have en lillesøster, fortæller Vibeke Dysted. Foto: Peter Hauerbach
Femårige Simon vil gerne have en lillesøster, fortæller Vibeke Dysted. Foto: Peter Hauerbach

Kærligheden bærer nu for alvor frugt for Vibeke ’Vibse’ Dysted og Michael Hansen, der mødte hinanden i TV2-datingprogrammet 'Landmand søger kærlighed'.

Se også: Landmanden Michael afslører: Nu skal vi have børn

Parret venter barn sammen til august, fortæller Vibeke Dysted til tv2.dk.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter hun, at hun er gravid - på godt og ondt.

- Jeg døjer sådan med kvalme og opkast, siger hun og fortsætter.

- Men sådan var det også under min anden graviditet.

Se også: Steffens store ønske går i opfyldelse: Jeg skal være far

Mens Michael Hansen kan se frem til at blive far for første gang, er hans Vibse rutineret i bleskift og babymos. Vibeke Dysted har i forvejen tre børn, to teenagepiger på 14 og 18 år og Simon på fem.

Derfor var glæden også ekstra stor hos Michael Hansen, da han fik nyheden om, at han skal være far.

- Han blev glad. Han var et stort smil. Det er jo det, vi vil, fortæller VIbeke Dysted, der er så sløj af kvalme, at hun er sygemeldt fra sit job som fodterapeut på Langeland.

Se også: Tv-landmand opgiver sin gård for en pige

Graviditetsplagen glemmer hun formentligt alt om til sommer, når den lille dreng eller pige kommer til verden. Parret ved endnu ikke, hvad der gemmer sig i Vibeke Dysteds mave.

- Og jeg ved faktisk heller ikke, om vi vil vide det. Lige nu glæder jeg mig bare til at få en lille ny - præcis som jeg har gjort med mine andre børn, siger Vibeke Dysted.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere