Fans raser: Over 200.000 vil have ny sæson

Der er mange, der er utilfredse med den seneste sæson af 'Game of Thrones', og en ny underskriftindsamling kræver, at seriens sidste sæson laves om

Der er stor opbakning til underskriftindsamlingen. Foto: HBO Nordic
Der er stor opbakning til underskriftindsamlingen. Foto: HBO Nordic

Advarsel! Denne artikel indeholder spoilers fra det seneste afsnit .

Den seneste episode har virkelig bragt pisset i kog hos fans af den populære serie 'Game of Thrones'.

De mange vrede fans har derfor besluttet at starte en underskriftindsamling for at få holdet bag serien til at lave en ny version af seriens sidste sæson.

En fan med navnet Dylan D. har startet indsamlingen af underskrifter på change.org, hvor der lige nu er 281.000 mennesker, der har skrevet under.

'Vi vil gerne have en ny version med kompetente forfattere', skriver han i sit opslag.

'David Benioff og D.B Weiss har vist, at de ikke er kompetente forfattere, når de ikke har noget bog-materiale at falde tilbage på', står der.

Han mener, at serien fortjener en sidste sæson, der giver mening.

'Få det til at ske, HBO', skriver han.

Mange vrede reaktioner
Flere fans har talt om, at de er sure over de seneste episoder, og at der tale om et 'halvt show', fordi det ikke lever op til de forventninger, mange fans har haft.

'Den seneste sæson har været en kæmpe skuffelse', skriver en til underskriftindsamlingen.

'Jeg skriver under, fordi den seneste sæson er lort', skriver en anden.

'Vi fortjener en bedre afslutning', skriver en tredje fan.

Mange har været sure over, at Emilia Clarkes karakter, Daenerys Targaryan, ødelagde Kings Landing med sin drage i det seneste afsnit.

Om den nye underskriftindsamling kommer til at have en effekt, er der endnu intet nyt om.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!