Fans raser: Skal lave en hel film om

Den nye film om den populære spilfigur Sonic the Hegehog er kommet i massiv modvind

Fans af spilfiguren er slet, slet ikke tilfreds med, hvordan filmskaberne har fået ham til at se ud. Trailer: Paramount Pictures

Spilfiguren Sonic the Hedgehog har de seneste 28 år kunne spilles verden over på adskillige konsoller.

Det lynhurtige blå pindsvin har medvirket i utallige spil, men senest har den japanske udvikler Sega valgt at adaptere den populære figur over på det helt store lærred med filmen, 'Sonic the Hedgehog'.

Senest udkom en trailer til den nye spillefilm, der er produceret af den amerikanske filmgigant Paramount. I filmen er blandt andet skuespilleren Jim Carrey, der spiller rollen som Sonics nemesis, Dr. Ivo Robotnik.

Men traileren, som du kan se ovenfor, landede måske ikke helt, som den var forventet. Den viser nemlig en noget anden udgave af det blå pindsvin, som ikke helt faldt i fansenes smag.

Billeder fra traileren herunder viser ligeledes, hvordan han så ud.

Det første spil med det blå pindsvind udkom i 1991 på konsollen Sega Mega Drive. Foto: Paramount Pictures
Det første spil med det blå pindsvind udkom i 1991 på konsollen Sega Mega Drive. Foto: Paramount Pictures

Sonic the Hedgehog er blandt andet kendt for, at han løber enormt stærkt og samler guldringe. Foto: Paramount Pictures
Sonic the Hedgehog er blandt andet kendt for, at han løber enormt stærkt og samler guldringe. Foto: Paramount Pictures

Vred modtagelse
Efter traileren udkom 30 april har der været ramaskrig over den populære spilfigurs udseende. Det har ført flere vrede fans til tasterne, der udtrykker deres foragt for udseendet på Sonic. Vi har samlet nogle af reaktionerne på Twitter nedenfor.

Filmens trailer på Youtube var også ramt af flere vrede kommentarer og flere hundredetusinde dislikes.

En twitterbruger ved navn Edward Pun lavede også sin egen version af, hvordan han mente, Sonic burde se ud i en animeret version.

Laver film om
Efter den massive kritik valgte filmens Instruktør Jeff Fowler at give efter.

'Tak for støtten. Og kritikken. Beskeden er modtaget højt og tydeligt... I er ikke tilfredse med designet, og I vil have forandringer. Det kommer til at ske. Alle hos Paramount og Sega er fuldt ud engagerede for at få lavet denne karakter i den bedste version, han kan blive,' svarer han fansene på Twitter.

Filmen har dansk premiere den 21 november 2019, men hvordan spilfiguren ender med at se ud, det må tiden vise.

1 af 2 Foto: Paramount Pictures
2 af 2 Foto: Paramount Pictures
70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!