Fans raser: Udeladt fra Oscar-hyldest

Afdøde Luke Perry blev ikke hyldet ved dette års Oscars - til stor frustration for mange af hans fans

Få et overblik over hele Oscar-natten, som på mange måder var historisk, her. Video/redigering: A.M.P.A.S, Reuters/Kristian Hansen

Da der natten til mandag dansk tid blev afholdt den prestigefuldte Oscar-Awards for 92. gang i Hollywood, blev afdøde skuespillere og folk inden for filmbranchen, der er døde inden for det sidste år, traditionen tro hyldet.

Men her glimtede en bestemt skuespiller ved sit fravær.

'Beverly Hills'-stjernen Luke Perry, der døde 4. marts 2019, var nemlig ingen steder at finde under den såkaldte Memoriam-hyldest, hvor stjernen Billie Eilish fremførte en tårevædet version af Beatles' 'Yesterday'.

At Luke Perry ikke blev nævnt, har fået flere frustrerede fans til tasterne på de sociale medier, hvor de udviser deres utilfredshed med, at Luke Perry ikke blev fremhævet - det til trods for, at han havde en rolle i Quentin Tarantinos 'Once Upon a Time... in Hollywood', som var nomineret for bedste film.

Portmans outfit har skabt stor debat på de sociale medier. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 10. feb. 2020 - kl. 06:32 Vild stikpille på den røde løber: Nu går internettet amok

'Det er lige gået op for mig, at Luke Perry ikke var med. Jeg er rasende', skriver en bruger på Twitter.

'Luke Perry var bogstaveligt talt i en af de nominerede film - for fanden', skriver en anden.

'At Luke Perry ikke bliver anerkendt i Memoriam til Oscars er fuldstændig respektløst. Det er så respektløs over for et ikon og en legende', skriver en tredje.

Blandt andre Kobe Bryant blev hyldet under Memoriam-indslaget. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Blandt andre Kobe Bryant blev hyldet under Memoriam-indslaget. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Britiske Billie Eilish til Oscars. Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Britiske Billie Eilish til Oscars. Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix
 

Herunder kan du se flere reaktioner på Luke Perrys udeblivelse:

Luke Perry døde 4. marts efter et slagtilfælde.

Han blev kun 52 år.

Luke Perry var især kendt for sin rolle som Dylan McKay i kultserien 'Beverly Hills 90210'.

Screenwriter Han Jin-won (tv.) og instruktør  Bong Joon-ho. Foto: Richard Harbaugh/Ritzau Scanpix Film - 10. feb. 2020 - kl. 05:10 Parasite slår favorit og vinder en Oscar for Bedste Film

Her er alle årets Oscar-vindere

Bedste film: 'Parasite'

Bedste kvindelige hovedrolle: Renée Zellweger for 'Judy'

Bedste mandlige hovedrolle: Joaquin Phoenix for 'Joker

Bedste instruktør: Bong Joon Ho for 'Parasite'

Bedste sang: 'Love me again' fra 'Rocketman'

Bedste musik: 'Joker'

Bedste internationale film: 'Parasite'

Bedste make up og styling: 'Bombshell'

Bedste visuelle effekter: '1917'

Bedste klipning: 'Lemans '66 (Ford vs. Ferrari)

Bedste fotografering: '1917'

Bedste lydmiks: '1917'

Bedste lydredigering: 'Lemans '66 (Ford vs. Ferrari)

Bedste kvindelige birolle: Laura Dern for 'Marriage Story'

Bedste korte dokumentar: 'Learning to skateboard in a warzone (If you're a girl)'

Bedste dokumentar: 'American Factory'

Bedste kostumer:  Jacqueline Durran for 'Little Women'

Bedste scenografi: 'Once upon a time in Hollywood' 

Bedste kortfilm: 'The Neighbors' Window'

Bedste adapterede manuskript: 'Jojo Rabbit' 

Bedste originale manuskript: 'Parasite' 

Bedste animerede kortfilm: 'Hair Love'

Bedste animationsfilm: 'Toy Story 4' 

Bedste mandlige birolle: Brad Pitt for 'Once Upon a Time in Hollywood'

114 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere