Fans støtter dansk radiostjerne efter spontane aborter

Den tidligere DR-darling Le Gammeltoft fortæller ærligt om sine fejlslagne graviditeter

I sommeren 2016 afslørede dj og radiovært Le Gammeltoft på Instagram, at hun og hendes forlovede, Jesper Backer, nu kunne kalde sig for forældre til to.

Nu fortæller den 38-årige Le Gammeltoft dog på sit kultursite Heartbeats, at parrets vej til at blive forældre til de to piger, Filippa og Lilja, langtfra har været problemfri.

Le Gammeltoft måtte nemlig igennem fem graviditeter, hvoraf tre af dem resulterede i spontane aborter.

Tv- og radioværtens ærlige beretning har fået flere fans til at skride til tasterne.

I kommentarer på kultursitet Heartbeats takker fans Le Gammeltoft for indlægget, men også på Facebook har flere henvendt sig med rosende ord til den tidligere "Masterchef"-deltager.

- Stærkt, Le Gammeltoft. Genkender det også. Også den dybe ubalance lige efter, som jeg ville ønske, at jeg havde været åben omkring, skrives der i en kommentar på Le Gammeltofts Facebook-profil.

- Tak fordi du deler din historie. Da jeg selv mistede, kan jeg huske, hvor frustreret jeg blev, når jeg følte, at ingen i omgangskredsen havde prøvet det før, hvorefter jeg fik at vide, at det havde de, men bare tiet, står der i en anden Facebook-kommentar.

Læs hele Le Gammeltofts indlæg her.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere