Farvel til Morten: Flere tårer der ikke blev vist

Morten Hansen er færdig i årets bagedyst, og det synes han er helt fair

Program fem blev endestationen for Morten Hansen. Foto: DR
Program fem blev endestationen for Morten Hansen. Foto: DR

Lørdag aften var det farvel til 'Den store bagedyst' for 48-årige Morten Hansen.

En Valentins-kage, der ikke stod helt skarp blev det afgørende skub ud af bageteltet for amatørbageren fra Kastrup.

- Det var helt fair. Dem, der er tilbage nu, er virkelig dygtige kandidater til at tage sejren, og hvis jeg skulle havde fortsat, skulle det have været, hvis en af de andre havde lavet en fejl. Det havde ikke været i orden, lyder analysen fra den udstemte deltager.

Det blev fanget på kamera, da Caroline Fischer Rigelsen og Emil Ussing gav hinanden et kys i afsnit to. Foto: Privat Film, tv & radio 'Bagedyst'-romance: - Vi er først og fremmest konkurrenter

Trods den ikke helt perfekte kage til sin kone, er Morten Hansen tilfreds med sin egen indsats.

- Vi var alle gode - jeg var bare mindst skarp. Og helt ærlig, så gik jeg ikke ind i programmet med forventning om at vinde. Jeg er ikke det store konkurrencemenneske, men selvfølgelig bliver man grebet af det, når man så er i det, griner han og synes alligevel lidt, at han vundet.

- Det var for at få en fed oplevelse, jeg meldte mig, og det har jeg fået. Så på den måde kan man godt sige, at jeg har fået det, jeg kom efter. Det stod ret hurtigt klart for mig, at der var nogle meget dygtige unge mennesker i det telt, siger han.

I dag lever Andrea Søllested af at lave smukke kager og chokolade. Foto: Bjarne Bergius/DR Danske kendte Tre år efter tv-triumf: - Der skulle benzin på tanken

Især det der med at lave tv, har Morten Hansen hygget sig med.

- Jeg har aldrig prøvet det før, så det har været noget af en opelvelse. Og så har det været rigtig sjovt at møde nogen, der nørder det samme som mig. Det har været fedt, siger Morten Hansen og fortæller, at han er yderst tilfreds med den måde, han er blevet fremstillet på.

- Hver gang, vi har bagt i to dage, har produktionen over 70 timers fjernsyn, der skal koges ned til 59 minutter. Men jeg synes, at de har været enormt loyale folk på den måde, de har vist os. Der har været noget flere tårer i programmet, end der er vist, siger han.

Morten i aktion i 'Den store bagedyst. Foto: DR
Morten i aktion i 'Den store bagedyst. Foto: DR

- Er der også nogle af dine tårer, der ikke er kommet med?

- Ja. Både frustrationstårer og da jeg bagte til min datter. Der græd jeg væsentligt mere end, der blev vist i fjernsynet. Men man så ikke mine store røde øjne, eller at andre blev påvirket og faktisk græd, da jeg fortalte om hendes kamp mod angst, siger han.

Det var efter nøje aftale med Morten Hansens snart 13-årige datter, at han tog emnet angst op i underholdningsprogrammet.

- Jeg spurgte hende selvfølgelig om lov til at bruge det. Hun har ikke længere angst, men er meget åben om det. Hun vil gerne hjælpe andre, og som familie vil vi gerne bruge denne her platform til at råbe op om det. Det kan være svært at tale om og svært at få den hjælp, man har brug for. Derfor greb jeg chancen, da jeg havde den, siger Morten Hansen.