Fiasko: - Jeg er så bitter

Fredag var Oh Land tydeligt berørt over, at hendes sidste gruppe måtte forlade 'X Factor'

Echo er ude, men det betyder ikke, at det er slut. Hør her, hvad de mener med det. Video: Pernille Christensen

Semifinalen blev sidste stop for Oh Lands pigegruppe Echo.

Dermed står Oh Land helt uden grupper, når den store 'X Factor'-finale løber af stablen fredag aften i Forum i Horsens.

Selvom Oh Land havde set Echos exit komme, efter pigerne har stået to gange i farezonen, var hun dybt berørt over at skulle sige farvel til sine fire piger, da Ekstra Bladet mødte hende umiddelbart efter fredagens semifinale.

Se også: Efter exit: - Vi er glade....

- Jeg er så bitter, må jeg indrømme. Jeg føler virkelig, at jeg er blevet frarøvet nogle chancer. Maria & Bea er jo ikke med af rigtig gode grunde. Så det er en bitter-pille lige nu. Jeg kan næsten ikke oppe mig til at sige, hvem jeg hepper på lige nu. Spørg mig i morgen, så kan jeg nok godt være stor, sagde hun ærligt efter semifinalen.

- Det er pissetrist, konstaterede hun.

Oh Land måtte sige farvel til Echo fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Oh Land måtte sige farvel til Echo fredag aften. Foto: Mogens Flindt
 

Fortjente at gå videre
Efter fredagens semifinale lagde Oh Land heller ikke skjul på, at hun syntes, at Echo fortjente en plads i finalen.

Se også: Remee er tilbage i 'X Factor'

- Det er desværre slut for Echo i 'X Factor', og det er mega ærgerligt ikke at stå med en finalist. Men sådan er det. Der er sket ting undervejs i det her forløb, der har været uforudsete. Maria & Bea er af gode grunde ikke med. Echo røg desværre ud nu i sidste omgang. Jeg synes ellers, de har gjort det helt sindssygt godt, og jeg synes, de var mega værdige til en finaleplads, så jeg er selvfølgelig mega ærgerlig, lød det fra Oh Land.

Echo var tydeligt berørt ovenpå deres exit. Foto: Mogens Flindt
Echo var tydeligt berørt ovenpå deres exit. Foto: Mogens Flindt
 

Selvom Oh Land ikke har flere deltagere tilbage, så er hun tilfreds med sin indsats i 'X Factor', og de forløb, hu har haft med sine grupper.

- Jeg er sindssygt stolt af mine deltagere og mit team. Alle dem, der har arbejdet vildt hårdt for det her. Jeg synes, alle har gjort sit bedste, og når man har gjort det, kan man ikke gøre mere. Vi har virkelig skubbet til taget. Ikke sovet i svingene. Vi har hele tiden udfordret musikken og kunsten. At det var gået sådan, havde jeg ikke håbet på. Men sådan er spillet, lød det fra dommeren.

Nedtur. ECHO er ude af 'X Factor' lige før finalen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 5. apr. 2019 - kl. 21:54 Farvel før finalen

- Jeg er tilfreds med min egen indsats, fordi jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, og at jeg har givet dem alt af de bedste gaver, jeg kunne give. At man ikke altid har alle svarene, er så noget noget andet. Sådan fungerer det ikke. Musik er ikke matematik, fortsatte hun.

Oh Land var ikke meget for at kramme Blachman efter semifinalen. Foto: Mogens Flindt
Oh Land var ikke meget for at kramme Blachman efter semifinalen. Foto: Mogens Flindt
 

Ifølge Oh Land var hun dog på forhånd indstillet på, at fredag nok blev Echos sidste gang på 'X Factor' scenen.

- Det ville være så fedt på alle parametre, hvis jeg havde Echo med i finalen, men det er heller ikke den største komet, der lander på min planet, for de har været i farezonen to gange. så jeg har allerede vænnet mig til den tanke om, at det kunne ske. Hvis det ikke var sket, var det første gang i 'X Factors' historie, at de var kommet så langt med så mange gange i farezonen. Og så oveni købet i finalen. Det havde været lidt af et mirakel og umulighed, hvis det skulle ske, lød det fra 'X Factor'-dommeren.

Du kan se 'X Factor'-finalen fredag aften, hvor Live, Benjamin og Kristian Kjærlund skal kæmpe om retten til at kalde sig vinder af 'X Factor' 2019.

- Jeg kan bære tallerkener og hente kaffe! Hverdagen venter Echo nu, hvor de er ude af X Factor. Video: Pernille Christensen

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere