Fik sviner af Blachman: Han reagerer slet ikke som forventet

Thomas Blachman ville have 'X Factor'-deltageren Jamie Talbot til at udfordre sig selv mere. Det tog sangeren som en kæmpe kompliment

Jamie Talbot gik videre til næste fredag. Foto: Mogens Flindt
Jamie Talbot gik videre til næste fredag. Foto: Mogens Flindt

Sjældent har en optræden i 'X Factor' delt vandene så meget, som man så fredag aften.

Her gik 29-årige Jamie Talbot på scenen og fremførte sin version af Volbeats 'For evigt', hvilket fik både Sanne Salomonsen og særligt Remee til at kamme over af begejstring. Men ikke Blachman.

- Jeg savner fokus fra din side. Respekt for at du er en god sanger, men det er som om, at det er for nemt for dig. Det kører, men du forsvinder også for mig. Du er for intelligent til at lave sådan nogle ting, lød opsangen.

15-årige Oliver er færdig i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 2. mar. 2018 - kl. 22:49 Lettet Oliver efter X Factor-exit: Det var for voldsomt

Det vil de fleste nok opfatte som negativ kritik, men ikke hovedpersonen selv. Han var glad for den barske dommers kontante vurdering.

- Det er altid fedt at få at vide, at noget er for nemt for en. Det gør bare, at der er plads til, at jeg kan give endnu mere fuld skrald på et andet tidspunkt. Det åbner op for nogle muligheder, sagde Jamie Talbot efter fredagens liveshow.

Havde han ret?

- I denne uge har jeg arbejdet rigtig meget på at få overskuddet frem og synge med overskud, så jeg må sige, at den opgave blev løst. Jeg er bare glad for, at han siger, det var for nemt, for det var ikke en nem sang at synge. Bestemt ikke. At jeg får den til at fremstå nem er et af verdens største komplimenter at få.

Se også: Blachman om flødebollesang: Kvinder falder for det der

Men han siger så også, at du skal tage et skridt op og synge noget, som er lidt sværere?

- Jeg vil gerne se nogle af de andre deltagere synge Volbeats 'For evigt', lød det kækt fra Jamie Talbot.

De tre dommere i 'X Factor': Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
De tre dommere i 'X Factor': Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt

Hvor Blachman var i det kritiske hjørne, så roste Sanne Salomonsen Jamie for at bringe rock 'n roll'en ind i programmet, og Remee sammenlignede ham med en ung Kim Larsen. Sidstnævnte kommentar kunne Jamie Talbot kun smile af.

- Haha ja, det er store ord. Han har jo lavet et hit eller to, så det er et vanvittigt stort kompliment, men der skal altså lige skrives et par vanvittigt gode tekster, før det kompliment giver mening. Og det skal nok ske på den anden side af 'X Factor', sagde han.

Joakim Ingversen i aftenens liveshow. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 2. mar. 2018 - kl. 20:34 Hvad sker der - er du på safari?

Jamie Talbot gik videre fra årets andet liveshow som den første, og han er altså klar til at overbevise dommerne atter engang på næste fredag. Det bliver dog ikke med en Kim Larsen-sang, understreger han.

Se klippet, hvor Jamie og Rasmus fortæller, hvorfor de føler sig overvåget

6 kommentarer
Vis kommentarer