- Fik tjekket temperatur dagligt

Deltagerne i 'Singletown' blev coronatestet, men de var ikke de eneste

Trine og Victor fortæller, at de ikke måtte snakke om vigtige ting, når de spiste. Video: Signe Skov

Det spritnye realityprogram 'Singletown' kan for tiden ses på streamingtjenesten Dplay, hvor nysingler dater, fester, krammer og tager bodytequila fra hinandens kroppe.

Optagelserne fandt sted midt under coronakrisens hærgen, og derfor kan deltagernes gøren og lade med rette vække undren.

Film, tv & radio Tv-par med stor nyhed

Men i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet fortæller kommunikations- og PR-chef hos Discovery Networks, Lena Bøgild, at deltagerne var underlagt strenge restriktioner.

'Som alle andre Discovery-produktioner i denne tid overholder vi alle nødvendige forholdsregler og følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen', indleder hun og fortsætter:

'Det betyder eksempelvis på en produktion som 'Singletown', at alle deltagere blev tjekket for covid-19, inden de kom ind i huset, og derudover fik tjekket deres temperatur dagligt under optagelserne'.

Hvad er Singletown?

Det nye realityprogram 'Singletown' vises på streamingtjenesten Dplay. Her vælger en række danske par at bryde med hinanden og tilbringe sommeren som singler hver for sig.

Sammen med andre ny-singler skal de feste og date sommeren igennem for på den måde at undersøge, om kærligheden imellem dem nu også er så stærk, som de selv går og tror.

Programmet har blandt andet de to tidligere 'Paradise Hotel'-vindere Lenny Pihl og Teitur Skoubo på deltagerlisten.

Også de mange dates og festdeltagere, der er med i programmet, må underlægge sig coronarestriktioner, hvis de vil have chancen hos de nye singler.

'På samme måde blev alle dates testet, inden de fik lov til at medvirke i programmet', siger Lena Bøgild.

Lenny Pihl har ikke været en del af træningen til Stjerneboksning den seneste tid. Foto: Janus Nielsen Danske kendte Fans undrer sig: 'Hvor er han?'

Sendt på hotel
De strenge coronarestriktioner kunne Ekstra Bladet også mærke, da avisen gæstede programmet i forbindelse med optagelserne. Her var der håndsprit i lange baner, ansigtsmasker var et krav og kom man for tæt på deltagerne, blev man bedt om at fjerne sig over et samtaleanlæg.

Blandt deltagerne i programmet er den garvede realitydeltager Lenny Pihl, der deltager med sin kæreste Melina Buur. Han fortæller, at man som deltager ikke mærkede det store til coronakrisen, imens optagelserne stod på. Og så alligevel.

- Vi blev anbragt på et hotel dagen før, vi skulle tjekke ind, hvor der kom to læger og tjekkede os for corona. Vi blev bedt om ikke at have kontakt med andre mennesker, indtil vi fik at vide, vi ikke havde noget, og vi kunne komme ind i programmet, fortæller han og tilføjer:

- Og så blev vi bedt om at tage vores temperatur hver dag derinde.

Victor tog sig en ordentlig druktur med et kamerahold i hælene. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - Jeg kan intet huske

Han har tidligere deltaget i 'Paradise Hotel' to gange, samt programmer som 'For lækker til love'. Men han mærkede ikke den store forskel.

- Egentlig ikke. Eller jo, dem som kom ind og skiftede vores batterier og kom med info, de holdt afstand og havde masker på, men derfra er man jo lukket inde. Den eneste ændring var, at der kom folk med masker, vi ikke måtte røre ved, griner han og tilføjer:

- Det var ikke sådan, at vi deltagere tog hensyn til hinanden derinde. Vi var jo blevet testet.