Aalbæk vender tilbage til Zentropa

Den omtalte producent er snart tilbage på pinden, efter han i november valgte at blive hjemme fra arbejde

Gæsterne diskuterede anklagerne mod Peter Aalbæk i første afsnit Ekstra Bladets julekalender

Peter Aalbæk genoptager sit arbejde hos Zentropa indenfor de næste uger. Det skriver Zentropa i en pressemeddelelse.

Han vender tilbage til sit arbejde, efter at filmselskabet har modtaget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet efter deres undersøgelse af arbejdsmiljøet på Zentropa.

Se også: 'Ålen' dropper Zentropa: Nu kommer 88 elever ham til forsvar

- Der blev ikke konstateret arbejdsmiljømæssige problemer på undersøgelsestidspunktet. Arbejdstilsynet har valgt at give Zentropa en vejledning omkring forebyggelse af problemer med psykisk arbejdsmiljø, lyder det i pressemeddelelsen.

Sagen mod Aalbæk

15. oktober: I kølvandet på Harvey Weinstein-skandalen skriver Björk på sin Facebook-side, at hun var udsat for seksuelle krænkelser af en dansk instruktør, der må formodes at være Lars von Trier. Både Peter Aalbæk, der var filmens producent, og von Trier af viser alle anklager. Aalbæk fortæller til Ekstra Bladet, at ’Det var Björk, der misbrugte os’.

17. oktober: Björk skriver endnu en update, hvori hun beskriver misbruget mere detaljeret. Blandt andet skulle von Trier have givet hende uønskede seksuelle tilbud, ligesom han truede med at kravle ind i hendes værelse via en balkon.

18. oktober: Jyllands-Postens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen beskriver en episode, hvor Aalbæk klaskede hende i røven. Aalbæk selv husker ikke episoden, men kalder den 'plausibel'.

28. oktober: 'Ålen' afviser overfor filmmagasinet Ekko, at der skulle være sexchikane på Zentropa.

- De klask, jeg har givet nogle i røven, har været, fordi jeg var i godt humør. Det er fordi, det er sjovt. Kan man ikke holde det ud, må man arbejde et andet sted.”

8. november: Film i Väst meddeler, at man ikke længere vil arbejde sammen med Aalbæk, fordi han ikke har taget tilstrækkeligt afstand fra seksuel chikane.

10. november: Zentropa vil rette ind, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det skal ikke være en kultur på Zentropa at give eller modtage klask som belønning eller straf, uanset om det for alle parter opleves som sjovt. Virksomhedskulturen på Zentropa skal også fremover være farverig og alternativ, men vi ønsker ikke at krænke nogen.

13. november: Arbejdstilsynet går på baggrund af tidligere medarbejderes beskrivelser af forholdene på Zentropa ind i sagen.

- Arbejdstilsynet ser med stor alvor på anklager om mobning og seksuel chikane. Vi vurderer altid klager nøje - også over forhold som er beskrevet her - med henblik på tilsyn, skriver tilsynschef Lars Toft Pedersen i en mail til Politiken.

14. november: Det svenske filminstitut varsler stop for al støtte til Zentropa, fordi instituttet ikke føler sig overbevist om, at ledelsen på Zentropa tager beskyldningerne om sexchikane alvorligt nok.

Aalbæk oplyser til Ekstra Bladet, at ledelsen i Zentropa har givet ham mundkurv på.

15. november: Zentropa meddeler, at Aalbæk ikke længere må udtale sig på vegne af selskabet.

- Peter har fremover ingen indflydelse på den daglige ledelse af selskabet. Han deltager ikke i ledermøder. Peter har ingen indflydelse på elevuddannelsen og har ikke længere elever under sin ledelse.

Snak med alle
I den forbindelse gennemførte selskabets ledelse dialogsamtaler med alle medarbejdere. Herefter er der blevet udarbejdet nye retningslinjer.

- Vejledningen ligger i fin tråd med de retningslinjer, Zentropa udstedte efter en intern møderække mellem ledelse og medarbejdere inden Arbejdstilsynets undersøgelse blev iværksat, lyder det tirsdag fra ledelsen i pressemeddelelsen.

Se også: Eks-ansatte på Zentropa beretter om ydmygelser og sexchikane

- Vi har benyttet lejligheden til et 360 graders eftersyn af vores arbejdsmiljø og kultur, og det har været en meget givende intern proces.

Blev hjemme
I november 2017 valgte Peter Aalbæk, der er blevet anklaget for sexchikane, at blive hjemme fra arbejde, mens Arbejdstilsynet undersøgte arbejdsforholdene på Zentropa.

'Peter Aalbæk har meddelt bestyrelsen og ledelsen, at han ønsker at blive hjemme i Herfølge indtil arbejdstilsynets rapport foreligger og imens den interne arbejdsmiljøproces pågår', skrev Zentropa i en pressemeddelelse i slutningen af november sidste år.

Se også: Her er brevet, der slagter 'Ålen'

'Ønsket er imødekommet, og bestyrelsen og ledelsen vil gennemføre de nødvendige undersøgelser med den tid, som er nødvendig', skrev filmselskabet yderligere i pressemeddelelsen.

Kritik af ledelse
Arbejdstilsynet gik ind i sagen omkring Zentropa efter længere tids kritisk opmærksomhed omkring Peter Albæks ledelsesmetoder og Zentropas arbejdsmiljø.

I flere medier blev det beskrevet, hvordan selskabets 'småtter' (unge praktikanter, red.) kunne vælge mellem at få smæk af produceren eller muge ud på hans gård, når de skulle straffes.

Se også: Zentropa-elever til modangreb: Ikke alle har nydt at få smæk

Information fik fat i 27-årige Anne Falkesgaard, der arbejdede som ’småtte’. Hun fortalte følgende:

- Jeg kan godt høre, at det lyder helt vanvittigt, at vi får smæk. Men det er bare for sjov og en del af den 'ukorrekte' kultur, som jo er på Zentropa, forklarede hun.

To dage senere kunne man i Politiken læse om ni kvinders oplevelser på Zentropa.

Her fortalte en anonym kvinde, at Peter Aalbæk havde stukket en mikrofon op under hendes nederdel og sagt: 'Kan I høre fissen tale?' på en scene til en af Zentropas julefrokoster.

Björk anklager
Kort forinden havde sangerinden Björk delt sin oplevelse med en unavngiven dansk instruktør på sin Facebook-profil.

Her beskrev hun en række konkrete forhold, hvor hun mente, at pågældende havde krænket hende seksuelt.

Björk har kun spillet skuespil en enkelt gang i Lars von Trier-filmen 'Dancer in the Dark', så det var ikke svært at gætte, hvem hun hentydede til.

Intl. kendte - 17. okt. 2017 - kl. 17:04 Nu går Björk i detaljer: Sådan forulempede han mig

Over for Ekstra Bladet var Peter Aalbæk hurtig til at konstatere, at sangerinden var 'bindegal' og afviste kategorisk alle beskyldninger.

- Det var os, der var ofrene, lød det fra Aalbæk om det vanskelige samarbejde.

28 kommentarer
Vis kommentarer