Volds-western løb med flest nomineringer til MTV-show

'Django Unchained' har fået hele syv nomineringer til MTV Movie Awards sammen med filmen "Ted".

Jamie Foxx og Christoph Waltz i rollerne som dusørjægerne Django og doktor Schultz.(Foto: Sony Pictures)
Jamie Foxx og Christoph Waltz i rollerne som dusørjægerne Django og doktor Schultz.(Foto: Sony Pictures)

Der er rigeligt med filmprisuddelinger lige for tiden, og nu kan Oscar-vindere måske nyde endnu en pris.

Ikke nok med at Quentin Tarantinos western 'Django Unchained' blev hædret med to Oscar-statuetter i kategorierne bedste mandlige birolle og bedste manuskript, nu er filmen nomineret hele syv gange til MTV Movie Awards.

Læs også:

Se også: Tarantino: Jeg er vild med vold og brutalitet

Filmen er blandt andet nomineret for årets film, og Jamie Foxx, der spiller slaven Django, er også nomineret som bedste mandlige hovedrolle. Men Foxx får dog hård konkurrence, da den Oscar-vindende Daniel Day-Lewis også er nomineret i hovedrolle-kategorien for "Lincoln."

Filmen 'Ted' er ligesom Tarantinos western nomineret hele syv gange - blandt andet for årets film.

Ligeledes har filmene 'Silver Linings Playbook' og batman-filmen 'The Dark Knight Rises' også taget en del af opmærksomheden, da de er nomineret henholdsvis seks og fem gange fordelt på 12 kategorier i prisshowet.

MTV Movie Awards 2013 løber af stablen den 14. april.

Læs også:

Se også: Django møder Django

1 af 5 Doktor Schultz og Django på jagt efter efterlyste forbrydere.(Foto: AP)
2 af 5 Helt og skurk mødes. Jamie Foxx alias Django mødes for første gang med den onde plantage-ejer, der holder hans kæreste som slave.(Foto: AP)
3 af 5 En herlig duo, der ved, hvordan man slår ihjel hurtigt og effektivt.(Foto: AP)
4 af 5 Leonardo DiCaprio i rollen som den voldelige plantage-ejer, der godt kan lide at smadre folk med sin hammer.(Foto: AP)
5 af 5 Jamie Foxx og Christoph Waltz i rollerne som dusørjægerne Django og doktor Schultz.(Foto: Sony Pictures)
0 kommentarer
Vis kommentarer