Daniel Day-Lewis satte Oscar-rekord

Den britiske skuespiller vandt sin tredje Oscar i kategorien bedste mandlige hovedrolle

Daniel Day-Lewis satte Oscar-rekord, da han vandt sin tredje statuette i kategorien bedste mandlige hovedrolle.

Den britiske skuespiller fik sin tredje pris for sin præstation i filmen ’Lincoln’, der handler om den legendariske amerikanske præsident, der afskaffede slaveriet i USA.

Day-Lewis, 55, vandt over stjerner som Hugh Jackman (Les Misérables), Denzel Washington (Flight), Bradley Cooper (Silver Linings Playbook) og Joaquin Phoenix (The Master).

 

Forinden vandt Jennifer Lawrence, 22, en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i filmen 'Silver Linings Playbook'.

Samtidig snuppede Ang Lee sin anden Oscar for filmen ’Life of Pi’, hvor en af hovedrollerne er en computeranimeret tiger.

Ang Lee kæmpede mod Michael Haneke (Amour), David O. Russell (Silver Linings Playbook), Steven Spielberg (Lincoln) og Benh Zeitlin (Huspuppy).

58-årige Ang Lee, der stammer fra Taiwan, har tidligere vundet for ’Brokeback Mountain’

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere