Skud, vold, sex og stoffer i Nordvest

Kun på ekstrabladet.dk: Se den voldsomme teaser til Michael Noers nye film 'Nordvest', der rammer lige ned i hjertet på den eskalerende bandekonflikt i København, der her til formiddag kostede en ung mand livet

I sin nye film 'Nordvest' tager Michael Noer fat i kernen af de mange bande-problemer, København har oplevet i en længere årrække. Og ud fra teaseren, som ekstrabladet.dk idag eksklusivt kan vise, gør han det både skånsesløst, voldsomt og uden at lægge fingrene imellem.

 Vilde brutale slagsmål
Der er vilde brutale slagsmål med både baseball-bats, knojern og koben. Der er pistolskud i mørket, vilde fester samt sex og stoffer. Og det hele er serveret i et højt tempo, hvor frygten og angsten nærmest lyser ud af billederne.

Filmen 'Nordvest', der har premiere i de danske biografer den 18. april er næsten uhyggelig aktuel. Her til formiddag afgik en kun 27-årig mand nemlig ved døden angiveligt som offer i den eskalerende bandekonflikt, der i denne uge alene har medført hele tre skudepisoder. Den unge mand blev skudt på Frederiksberg, men har bopæl i Værebro, hvor han ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har bevæget sig med folk fra bande-grupperingen fra Værebro, der ligger i konflikt med banden LTF, der er en sammenslutning af grupper fra blandt andet Nørrebro og Skovlunde.

Narko og prostitution
Michael Noer tager i sin film 'Nordvest' udgangspunkt i Casper (Gustav Dyekjær Giese) bor i NordVest sammen med sin mor, lillebror og lillesøster, hvor han ernærer sig ved at sælge hælervarer til Jamal (Dulfie Al-Jaburi), en af kvarterets bandeledere. Men hierarkierne står for fald, da den organiserede kriminalitet, i skikkelse af Bjørn (Roland Møller), flytter ind i kvarteret. Casper får tilbudt et job og øjner straks muligheden for at stige i graderne, da han bliver involveret i Bjørns forretninger med narko og prostitution. Da spændingerne mellem Bjørn og Jamal optrappes forandrer Caspers barndomskvarter sig til en regulær kampplads. Casper er nu fanget i en konflikt som truer med at ødelægge ham og hans familie.

1 af 3 Her er hovedpersonen Casper(Gustav Dyekjær Giese)j igang med et indbrud.(Foto: PR Foto)
2 af 3 Her er plakaten til filmen 'Nordvest'.(Foto: PR Foto)
3 af 3 Et bandemedlem puster sig her op til et voldeligt angreb i en scene fra Michael Noers nye film 'Nordvest'.(Foto: PR Foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere