Dansk instruktør afslører sit nye filmprojekt

Oscar-nominerede Nikolaj Arcels næste projekt bliver at filmatisere romanen 'I hundenes vold' af Don Winslow.

Nikolaj Arcel skal filmatisere romanen 'I hundenes vold'. (Foto: Polfoto/Adrian Joachim).
Nikolaj Arcel skal filmatisere romanen 'I hundenes vold'. (Foto: Polfoto/Adrian Joachim).

Filminstruktøren Nikolaj Arcel har i løbet af det sidste år vadet i succes med sin film 'En kongelig affære'. Danskerens næste projekt bliver at filmatisere Don Winslow bestsellerroman 'I hundenes vold'.

Det skriver det amerikanske filmsite Deadline.com.

Nikolaj Arcel sidder i instruktørstolen, og manuskriptet har han skrevet med sin vante makker Rasmus Heisterberg og producenten Shane Salerno.

'I hundenes vold' foregår over en 30-årig periode og handler om den unge narkobetjent Art Keller og hans kamp mod mexicanske narkokarteller. Bogen bliver betragtet som hovedværket i Don Winslows forfatterskab.

Læs også:

Se også: 'En kongelig affære' nomineret til fransk pris

Nikolaj Arcel bor for tiden i Los Angeles, hvor han ved siden af også skriver på manuskriptet til filmatiseringen af den næste Jussi Adler Olsen-krimi.

Instruktøren får imidlertid et afbræk fra skriverierne, når Arcel skal til Oscar-uddelingen, der finder sted i Dolby Theatre i Hollywood natten til den 25. februar dansk tid. Her er 'En kongelig affære' nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksproget film.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere