Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Han er professionel film-flopper

Instruktøren Simon Staho modtager massive milliontilskud til sine film, men ingen vil se dem

Simon Staho er bestemt ikke en publikumsmagnet, men han nyder stor opbakning hos Det Danske Filminstitut og får flere og flere millioner at lave sine film for. (Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard).
Simon Staho er bestemt ikke en publikumsmagnet, men han nyder stor opbakning hos Det Danske Filminstitut og får flere og flere millioner at lave sine film for. (Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard).

Selv om Det Danske Filminstitut har støttet ham med over 25 millioner kroner siden 2004 har Simon Staho aldrig haft tag i det danske biografpublikum. Den 40-årige filminstruktør har maksimalt formået at hive 3001 betalende publikummer ind i mørket til en af sine film.

På den måde har instruktøren gjort det til sit levebrød, at levere tomme sæder til de danske biografsale. Og jo større flops han har leveret - desto flere støttekroner er der blevet smidt efter ham.

Helt galt gik det da Simon Staho sidste år ville revolutionere dansk ungdomsfilm med musicalen ’Magi i Luften’, der med et tilskud på hele ni millioner kroner er den mest støttede danske film i seks år. En uge efter premieren kørte filmen for en-to gæster pr visning og blev prompte hevet af plakaten i alle Nordisk Films Biografer:

Læs også:

Se også: 9677 kr. for en biografbillet

– Der er ingen der i dag står og påstår, at ’Magi i Luften’ var en ekstremt vellykket film. Man prøvede, at lave ungdomsfilm på en ny måde og efterfølgende kan vi så konkludere, at det gad ungdommen ikke se. Derfor må man klart konstatere, at operationen ikke lykkedes, vurderer områdedirektør i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, der alligevel ikke har tænkt sig at indstille millionstøtten til Simon Staho, der i øvrigt også er på finansloven, i det han i maj 2012, modtog et treårigt arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond:

- Instruktører som Susanne Bier og Niels Arden Oplev slog heller ikke igennem på deres første film. Vi syntes at Simon er lovende og talentfuld og at hans film indeholder høj kunstnerisk kvalitet.

I har støttet ham siden med 2004 og han har efterhånden en del film på cv’et. Hvis han skal slå igennem, skal det vel være snart?

- At slå igennem er ikke ensbetydende med, at man sælger 50.000 eller 100.000 biografbilletter. Vi har nogle kvalitetsparametre vi benytter os af og her tæller faktorer såsom anmeldelser og deltagelse i filmfestivaler også. Det er altid en vurdering fra vores side, hvor lang tid man skal fortsætte med at støtte en instruktør, men vi tror stadig på Simon Staho, fastslår Ladegaard.

Læs også:

Se også: Filmproducent: Et vanvittigt spild af skatteydernes penge

Selv om ’Magi i Luften’ floppede fælt, har Simon Staho ikke mistet begejstringen for musicalgenren og Det Danske Filminstitut har heller ikke mistet troen på instruktørens visioner om dansk sang på det store lærred.

Hans kommende film ’En dans på roser’ er ligeledes en musical, der indtil videre er blevet støttet med 8,5 millioner kroner.

Hvordan kan i forsvare, at støtte endnu en musical fra Simon Staho med så mange millioner efter storfloppet med ’Magi i Luften’?

- Det er ikke sådan, at fordi man har lavet en film i en bestemt genre og det ikke er gået så godt, så kan man ikke fortsætte i den genre. Jeg håber rigtig meget, at Simons kommende musical er i stand til at trække kunder i biografen, lyder de optimistiske toner fra Claus Ladegaard.

Simon Staho selv har ikke ønsket at kommentere indholdet af denne artikel

1 af 3 Simon Stahos første forsøg i musical-genren 'Magi i Luften' er muligvis det største danske filmflop gennem tiderne. (Foto: Nordisk Film).
2 af 3 Stahos kommende film 'En dans på roser' er også en musical - filmen er støttet med 8 1/2 million kroner og har Ulrich Thomsen og Sonja Richter i hovedrollerne. Filmen har premiere i 2013. (Foto: Zentropa).
3 af 3 Simon Staho er bestemt ikke en publikumsmagnet, men han nyder stor opbakning hos Det Danske Filminstitut og får flere og flere millioner at lave sine film for. (Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard).
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen