BBC: Vi censurerer ikke Sacha Baron Cohen

BBC afviser, at de skulle have bandlyst den kontroversielle komiker kendt som 'Borat', Sacha Baron Cohen fra tv-stationens talkshows

Rygterne om, at tv-stationen BBC skulle have en særlig klausul, der udelukker komiker Sacha Baron Cohen fra stationens talkshows er groft overdrevne, påstår selskabet.

Skuespilleren, der er igang med at promovere sin nyeste film 'Diktatoren', har ytret ønske om at medvirke i et antal af BBC's underholdningsprogrammer heriblandt 'The Graham Norton Show' i rollen som den fuldskæggede diktator.

Men det har BBC afvist med den begrundelse, at de foretrak at interviewe komikeren som ham-selv- altså 'Sacha', skriver BBC-online

Læs også:

Se også: Minister takker Borat for turisme

Komikeren har straks taget til genmæle - ikke som Sacha - men som sin filmkarakter 'Diktatoren', admiralgeneral Aladeen og kaldt afvisningen for 'et harmfuldt angreb'.

I en offentliggjort erklæring udtaler han sig som general Aladeen:

- Til trods for at jeg er stor tilhænger af statsstøttet censur, er BBC's censurering af min person fra deres middelmådige kanal en skandaløs handling.

- Hvorfor kører de hetz på lille mig?, skriver Baron offeragtigt.

Spontanitet og oprigtighed
Men BBC fejer Cohens finurlige angreb af banen:

- Der er ikke nogen censur på komikeren, understreger BBC, men vores talkshows bygger på den spontane kontakt mellem gæst og vært og den intimitet er svær at skabe, hvis gæsten kommer på skærmen som en karakter.

- Vi ville elske at have Sacha med som sig selv, siger BBC.

Læs også:

Se også: 'Borat' perfekt som Freddie Mercury

Mediestunt
Dette er langt fra første gimmick fra Cohen, der tidligere har vakt opsigt med sin radikale markedsføringsstil. Han har for vane at iscenesætte sig i medierne klædt ud som sine karakterer. Hvilket også var tilfældet med filmene 'Bruno' og 'Borat'.

Som Ekstra Bladet senest har beskrevet, vakte det også stor mediepostyr, da Cohen dukkede op til årets Oscar-uddeling i Hollywood klædt ud som diktatoren.

Han bar på en urne, han påstod indeholdt Kim Jong Ils aske. Pludselig hældte han det hele ud over tv-værten Ryan Seacrest midt på den røde løber. En episode som hurtigt blev stemplet af Oscar-arrangørerne som højst upassende.

Se klippet her:

Sacha Baron Cohen kaster asken ud over Ryan Seacrest, der havde fået den utaknemmelige opgave at interview den gale komiker. (Screendump: E!) Film - 27. feb. 2012 - kl. 02:38 TV: Baron Cohen laver ravage på den røde løber

0 kommentarer
Vis kommentarer