'Hvidstengruppen' er større end 'Flammen & Citronen'

Den aktuelle modstands-film 'Hvidstengruppen' har nu overhalet modstands-filmen 'Flammen & Citronen' fra 2008

Jens Jørn Spottag ses her i rollen som kroværten Marius Fiil, der netop bliver anholdt af tyskerne i filmen 'Hvidstengruppen'.(Foto: Lars Høgsted)
Jens Jørn Spottag ses her i rollen som kroværten Marius Fiil, der netop bliver anholdt af tyskerne i filmen 'Hvidstengruppen'.(Foto: Lars Høgsted)

Film om danske modstandsgrupper under Den Anden Verdenskrig er åbenbart uhyre populære hos den danske befolkning. Da filminstruktøren Ole Christian Madsens 'Flammen & Citronen’ i 2008 solgte 673.764 billetter, var der tale om en triumf for dansk film - ikke mindst for en dansk film om 2. Verdenskrig. Det er det stadig, men den bedrift er nu overgået af ’Hvidstengruppen’. Til og med onsdag, har filmen nemlig fået 681.759 danskere i biografen.

Det skriver kino.dk.

Tallet er imponerende af flere årsager. ’Hvidstengruppen’ er instrueret af en debuterende spillefilmsinstruktør (Anne-Grethe Bjarup Riis), filmen har markant mindre skuespillere på plakaten end ’Flammen & Citronen’, og så var filmen med Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt tilmed den dyreste danske spillefilm nogensinde (ca. 45 mio. kr.).’Hvidstengruppen’ er stadig biografaktuel og var i weekenden den næstmest sete film i de danske biografer. Og den er godt på vej mod mere end 700.000 solgte billetter.

1 af 2 Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt ses her i en rolle fra filmen 'Flammen & Citronen' fra 2008.(Foto: Pr Foto)
2 af 2 Jens Jørn Spottag ses her i rollen som kroværten Marius Fiil, der netop bliver anholdt af tyskerne i filmen 'Hvidstengruppen'.(Foto: Lars Høgsted)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere