Daniel Craig: Bond-filmen bliver bedre og større

Ekstra Bladet taler på direkte Skype med James Bond i en pause under optagelserne til den kommende Bond-film Skyfall - se helt nye billeder fra den kommende Bond-film her

Daniel Craig i rollen som James Bond, agent 007 med licens til at dræbe i en scene fra den kommende film ’Skyfall’(Foto: SF Film)
Daniel Craig i rollen som James Bond, agent 007 med licens til at dræbe i en scene fra den kommende film ’Skyfall’(Foto: SF Film)

LÆS OGSÅ:

Se også: Bond-pige: Jeg så Daniel Craig halvnøgen

MEXICO(Ekstra Bladet): - Det har overgået alle mine forventninger at indspille min tredje James Bond-film. Det har været utrolig hårdt arbejde men alle pengene værd. Jeg føler, at vi er godt på vej med ’Skyfall’, og at den bliver bedre og større end alle andre Bond-film, siger Daniel Craig på direkte Skype til Ekstra Bladet under en pause på den 99. optagedag på den kommende Bond-film ’Skyfall’ fra Pinewood-studierne i England.

LÆS OGSÅ:

Se også: Græsk skønhed som Bond-pige

Daniel Craig er selvfølgelig iklædt James Bonds velsiddende smoking, da vi taler med ham via en storskærm i Mexico. Og instruktøren Sam Mendes indrømmer med et lille grin, at James Bond nu skal til at drikke Heineken-øl, men at han selvfølgelig stadig vil tage sig en vodka-martini ind i mellem.

Farvel til de danske skurke
Det var i 2006, britiske Daniel Craig debuterede i rollen som James Bond i filmen ’Casino Royale’, hvor danskerne Mads Mikkelsen og Jesper Christensen var skurkene Le Chiffre og Mr. White. I 2008 gentog Craig succesen som agent 007 i ’Quantum of Solace’ – igen over for Jesper Christensen som Mr. White. Og nu tager Daniel Craig sin tredje Bond-tørn i filmen ’Skyfall’ – denne gang dog uden modstand fra danske skurke. I stedet har instruktøren Sam Mendes valgt den spanske skuespiller Javier Bardem som filmens hovedskurk.

LÆS OGSÅ:

Franske Berenice Marlohe skal spille den traditionelle frække og sexede Bond-babe, der næsten med garanti havner i dobbeltsengen med James Bond.(Foto: IMDB/PR Foto) Film - 3. nov. 2011 - kl. 20:05 Se de to nye sexede Bond-babes

I ’Skyfall’ bliver James Bonds loyalitet over for sin chef M (Judi Dench) testet, da nogle hemmeligheder fra hendes fortid pludselig bliver afsløret. Og da efterretningstjenesten M16 bliver udsat for et voldsomt angreb, er Bond nødt til at finde den skjulte fjende og eliminere de dødelige trusler uden at tænke på omkostningerne for sit eget liv.

- I hvor mange flere film regner du med at skulle spille James Bond?

- Lige så lang tid, som jeg kan passe min Bond-smoking. Det er svært at sige, når vi netop nu er ved at afslutte ’Skyfall’, men jeg vil selvfølgelig gerne lave en film mere.

- James Bond er jo super cool. Føler du også selv, at du er cool, når du spiller rollen som Bond. Eller er det hele bare kamera-tricks?

- Ideen er jo at få det hele til at se cool og let ud. Og det gør det kun, fordi jeg har så mange fantastiske folk bag mig i forbindelse med den her rolle.

Filminstruktøren Sam Mendes afslører også, at James Bond i den kommende film kommer både til Shanghai i Kina og til Istanbul i Tyrkiet.

’Skyfall’ har premiere i Danmark den 26. oktober.

1 af 5 Daniel Craig elsker at spille James Bond.: Når jeg spiller Bond-rollen føler jeg for alvor, hvorfor jeg egentlig valgte at blive skuespiller, siger Craig til Ekstra Bladet..
2 af 5 Den franske skuespillerinde Berenice Marlohe, der har både kinesisk og cambidiansk blod i årerne, er en af de superlækre Bond-babes i filmen.(Foto: SF Film)
3 af 5 Britiske Naomie Harris spiller en agent-kollega til James Bond.(Foto: SF Film)
4 af 5 Den svenske skuespiller Ola Rapace spiller en af skurkerollerne. Her er han i en hæsblæsende scene fra 'Skyfall' på motorcykel.(Foto: SF Film)
5 af 5 Daniel Craig i rollen som James Bond, agent 007 med licens til at dræbe i en scene fra den kommende film ’Skyfall’(Foto: SF Film)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere