Bond-pige: Jeg så Daniel Craig halvnøgen

Ekstra Bladet taler med de kommende Bond-piger Naomi Harris og Berenice Marlohe, der kommer ganske tæt på James Bonds dobbeltseng

Naomi Harris ses her i en action-scene fra den kommende Bond-film.(Foto: SF Film)
Naomi Harris ses her i en action-scene fra den kommende Bond-film.(Foto: SF Film)

MEXICO(Ekstra Bladet): - Jeg er ikke selv nøgen i filmen. Og jeg kan hverken svare på, om jeg gennembanker James Bond eller om jeg kysser ham. Men jeg tror godt, at jeg kan afsløre, at jeg har set ham halvnøgen, siger den britiske Bond-babe Naomie Harris, da Ekstra Bladet taler med hende over skype i en pause på den 99. optagedag af den kommende Bond-film 'Skyfall'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Græsk skønhed som Bond-pige

Og hendes Bond-babe kollega, den smukke franske Berenice Marlohe tilføjer: Du er sørme heldig.

Kortene bliver holdt tæt ind til kroppen med henblik på handlingen og dramaet i den kommende James Bond-film 'Skyfall'. Men Naomie Harris vil gerne afsløre, at hun i filmen har rollen som en agent-kollega til James Bond.

- Jeg har gennem de sidste par måneder skudt med maskingevær og kørt hurtigt i stunt-biler. Det har været en meget intens og hård opgave at være Bond-pige. Men jeg har elsket hvert eneste sekund. Og jeg føler mig totalt fit for fight, siger Naomie Harris.

LÆS OGSÅ:

Se også: Daniel Craig: Bond-filmen bliver bedre og større

- Hvordan har du det med, at du nu er en af verdens mange kendte Bond-piger?

- Jeg er utrolig stolt af den titel. Det er en stor ære for mig at være Bond-pige. Og i den her film ligesom i de to foregående får kvinderne lov til at være mere stærke og intelligente. Bond-pigerne er tæt på at blive James Bonds ligemænd(kvinder). Og det gør også kærlighedsscenerne meget mere realistiske, siger Naomie Harris.

Den sexede og smukke Berenice Marlohe er også stolt over at følge i sporene på berømte Bond-babes som Ursula Andress og Halle Berry samt Famke Jansen.

- Det er skønt at få lov til at spille en farverig Bond-pige. Og kvinderne har fået meget mere fleksibilitet i de seneste Bond-film. Jeg har virkelig haft en skøn og lærerig tid under optagelserne, siger den franske skuespillerinde Berenice, der også har kinesisk og cambodiansk blod rullende i sine årer.

Farvel til danske skurke
Det var i 2006, britiske Daniel Craig debuterede i rollen som James Bond i filmen ’Casino Royale’, hvor danskerne Mads Mikkelsen og Jesper Christensen var skurkene Le Chiffre og Mr. White. I 2008 gentog Craig succesen som agent 007 i ’Quantum of Solace’ – igen over for Jesper Christensen som Mr. White. Og nu tager Daniel Craig sin tredje Bond-tørn i filmen ’Skyfall’ – denne gang dog uden modstand fra danske skurke. I stedet har instruktøren Sam Mendes valgt den spanske skuespiller Javier Bardem som filmens hovedskurk.

I ’Skyfall’ bliver James Bonds loyalitet over for sin chef M (Judi Dench) testet, da nogle hemmeligheder fra hendes fortid pludselig bliver afsløret. Og da efterretningstjenesten M16 bliver udsat for et voldsomt angreb, er Bond nødt til at finde den skjulte fjende og eliminere de dødelige trusler uden at tænke på omkostningerne for sit eget liv.

Filmen har premiere i de danske biografer den 26. oktober.

1 af 7 Den smukke franske skuespillerinde Berenice Marloke vil ikke afsløre, hvor tæt hun kommer på James Bonds dobbeltseng.(Foto: AP)
2 af 7 Daniel Craig i rollen som James Bond med licens til at dræbe i den kommende Bond-film 'Skyfall'.(Foto: SF Film)
3 af 7 Daniel Craig lover, at den kommende Bond-film bliver både større og bedre end de tidligere.(Foto: Sf Film)
4 af 7 Den svenske skuespiller Ola Rapace spiller en af skurkene i filmen, der også har den spanske skuespiller Javier Bardem som skurk. Her ses Ola Rapace på motorcykel i en scene fra 'Skyfall'.(Foto: SF Film)
5 af 7 Naomie Harris i den hvide kjole indrømmer nu, at hun har set Daniel Craig halvnøgen. Den anden Bond-pige Berenice Marlohe afslører dog ikke, hvor tæt hun kommer på Bonds dobbeltseng i den kommende Bond-film 'Skyfall'.(Foto: AP)
6 af 7 De to smukke Bond-piger Naomie og Berenice.(foto: AP)
7 af 7 Naomi Harris ses her i en action-scene fra den kommende Bond-film.(Foto: SF Film)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere