Stellan Skarsgård er stolt af og jaloux på sine sønner

Den svenske Hollywoodstjerne må se sig gået i bedene af samtlige fire sønner

Stellan Skarsgård er lidt jaloux over at have fået baghjul af sine sønner. Foto: Pressens Bild
Stellan Skarsgård er lidt jaloux over at have fået baghjul af sine sønner. Foto: Pressens Bild

Svenske Stellan Skarsgård er 60 år og verdenskendt på blandt andet kassesucceerne 'Mamma Mia', 'Pirates of The Carabian' og 'The Girl With Dragon Tattoo', og så er han far til Alexander, der ud over at spille over for sin far i 'Melancholia' også fejrer triumfer i Hollywood med blandt andet tv-serien 'True Blood' og film som 'Battleship' og 'Straw Dog'.

De tre 'små' - Gustaf på 31 år, Bill på 21 og Valter på 17 år har fuld knald på karrieren hjemme i Sverige, og så er det, at 'gammel-far' godt kan føle sig lidt misundelig. Stolt, men jaloux.

- De har overhalet mig for længst, siger han i Expressen.

Far til otte
Stellan har syv børn. Men Sam på 29 år og Eija på 20 har valgt andre retninger. Og rosinen i pølseenden indtil videre, Ossian er kun to år.

Men allerede til efteråret bliver Skarsgård far til nummer otte.

Måske er det ikke så underligt, at så mange af Stellan Skarsgårds børn har valgt samme fag som deres far, for Stellan har altid haft familien med sig, når han har rejst på filmoptagelser, så børnene er stort set vokset op på filmset rundt om i verdenen.

Mange imponeres
- Sønnerne er i front, og jeg er sat tilbage og kan bare tage den med ro, griner Stellan og tilføjer:

- Den lille jalousi, jeg føler, er der ikke noget at gøre ved.

'Gammel-far' er dog ikke den eneste, der imponeres af sønnerne.

Rihanna spiller sammen med Leam Neeson overfor Alexander Skarsgård i 'Battleship', og hun har fortalt, at hun nærmest følte æresfrygt over at skulle spille sammen med en skuespiller, der er så hot, som Alexander.

- Herregud. Han er så vildt hot. Jeg har sukket over ham i hvert eneste afsnit, jeg har set, af 'True Blood' og pludselig var han der på settet sammen med mig. Jeg måtte hele tiden huske mig selv på at trække vejret og opføre mig normalt, så i virkeligheden spillede jeg skuespil både på og udenfor settet, har hun fortalt i Compagny Magazine.





-

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!