Barmfagre Salma: Kevin James kysser godt

Den mexicanske skønhed Salma Hayek skamroser overfor Ekstra Bladet komikeren Kevin James - de springer ud som kærester i filmen 'Here Comes The Boom'

Salma Hayek synes, at den store amerikanske komiker Kevin James er en god kysser med nogle flotte læber.(Foto: Matt Dames)
Salma Hayek synes, at den store amerikanske komiker Kevin James er en god kysser med nogle flotte læber.(Foto: Matt Dames)

MEXICO(Ekstra Bladet): - Kevin James kysser bare rigtigt godt. Og så har han nogle flotte læber, siger den mexicanske skønhed Salma Hayek, da Ekstrabladet.dk møder hende i Cancun i Mexico.

Den næsten 100 kilo tunge Kevin James kigger forundret på den barmfagre Salma og svarer med et glimt i øjet.:

- Hvad har du gang i. Jeg har både kone og flere børn. Vil du have, at jeg skal blive her i Mexico sammen med dig resten af mit liv, fortæller Kevin James, mens han brøler af grin.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sexede Salma: Bad til Jesus om større bryster

Et farligt bijob
Den store amerikanske komiker Kevin James og den lille barmfagre Salma Hayek får dog gang i de romantiske følelser i den kommende komedie 'Here Comes the Boom', hvor den tidligere universitets 'wrestler' Scott Voss(Kevin James) er en 42-årig biologi-lærere på en faldefærdig highschool, hvor besparelser truer med en nedlægning af skolens musikafdeling og en fyreseddel til musiklæreren spillet af Henry Winkler. Den store Scott forsøger at skaffe penge ved at bijobbe som 'mixed martial arts'-kæmper. Alle synes, at Scott er total vanvittigt, også den smukke skolesygeplejerske Bella(Salma Hayek). Men Scott kæmper for sit mål og giver ikke op. Og han vinder noget, som han ikke havde regnet med samtidigt med, at han skaber den helt store sensation for hele skolen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Ærlige Salma Hayek: Det er fedt at være rig

Tabte adskillige kilo
- Jeg tabte mig adskillige kilo og var i virkelig god form under optagelserne. Derfor er det også lidt irriterende, at jeg stadig væk ser fed ud i filmen, fortæller Kevin James, der privat er en stor fan af Mixed Martial Arts, der er en sport, der kombinerer boksning, kickboksning, karate, jiu-jitsu, judo, brydning og Muay Thai.

LÆS OGSÅ:

Se også: Se Salmas store 'tennisbolde'

- Jeg blev allerede en fan af sporten tilbage i 1993, mens Bas Rutten kæmpede, og jeg har set og fulgt med i Mixed Martial Arts lige siden. Jeg har mødt nogle af de største navne i sporten. Det er nogle fantastiske mennesker med masser af følelser, gode familie-folk, som man ikke normalt ville forvente levede af at kæmpe i en hule til blodet flyder, siger Kevin James..

Slog sin træner ud
Kevin James blev trænet til rollen af rigtige Mixed Martial Arts-kæmpere og blev såret flere gange. Men han nnede altså også selv at dele nogle øretæver ud. Og hans måske stolteste øjeblik var, da han under træningen kom til at slå sin træner Mel Menor bevidstløs.

- Vi trænede på et tidspunkt på et hotel. Og jeg gik i gang med at forberede et hoftekast. Jeg landede med hele miin kropsvægt ovenpå Mel. Han er lidt mindre end mig, og han gik ud som et lys i et enkelt sekund. Det var et uheld. Men jeg kalder det også for min første knockout-sejr, griner Kevin James.

1 af 3 Salma Hayek er en fantastisk komiker, men er også kendt for sin flotte barm.(Foto: Matt Dames)
2 af 3 Kevin James og Salma Hayek elsker at lave fis og ballade sammen.(Foto: Matt Dames)
3 af 3 Salma Hayek synes, at den store amerikanske komiker Kevin James er en god kysser med nogle flotte læber.(Foto: Matt Dames)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere