Her er den nye Carrie Bradshaw

Det er endelig faldet på plads, hvem der skal spille den unge udgave af Sex and the Citys Carrie Bradshaw

Carrie Bradshaw spilles nemlig i både tv-serien og i filmene af Sarah Jessica Parker. (Foto: AP)
Carrie Bradshaw spilles nemlig i både tv-serien og i filmene af Sarah Jessica Parker. (Foto: AP)

Det bliver skuespillerinden AnnaSophia Robb, der skal spille den yngre udgave af 'Sex and the City'-stjernen Carrie Bradshaw i en såkaldt prequel til de populære film.

Dermed har hun et par overordentlig store Manolo Blahniks at fylde ud.

Carrie Bradshaw spilles nemlig i både tv-serien og i filmene af Sarah Jessica Parker, men den nye film handler om Carries ungdom inden seerne mødte hende i tv-serien, og derfor skal rollen spilles af en langt yngre skuespillerinde.

Kærlighed til Manhattan
Valget er altså faldet på AnnaSophia Robb, der før har spillet med i blandt andet Tim Burtons 'Charlie og Chokoladefabrikken' som pigen Violet.

Filmen bliver baseret på Candice Bushnells roman 'The Carrie Diaries', og her møder man Carrie allerede som 16-årig, mens hun går i skole og kæmper med teenageproblemer.

- Vi ønsker, at filmen skal handle om følgende: Carrie finder som 16-årig sin store kærlighed, og det er ikke en fyr - det er Manhattan, siger udviklingschef Thom Sherman fra CW Television Network til Entertainment Weekly.

1 af 2 AnnaSophia Robb er den nye Carrie Bradshaw. (Foto: AP)
2 af 2 Carrie Bradshaw spilles nemlig i både tv-serien og i filmene af Sarah Jessica Parker. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer