Brystløft til Oscar-vinder

Oscar-vinderen Octavia Spencer vil have bryster som en 17-årig igen

Octavia Spencer lod tårerne få frit løb, efter hun havde vundet Oscar-statuetten. (Foto: Chris Carlson/AP)
Octavia Spencer lod tårerne få frit løb, efter hun havde vundet Oscar-statuetten. (Foto: Chris Carlson/AP)

Den 39-årige Octavia Spencer, der i nat vandt en Oscar for sin birolle i filmen 'The Help', havde på forhånd proklameret, at hun ville give sig selv et brystløft, hvis hun løb med sejren.

- Jeg nærmer mig de 40, og jeg vil gerne have, at mine bryster skal være, som da jeg var 17, sagde hun i et interview med magasinet Parade i den forgange uge.

Og med den eftertragtede statuette i hus, kan kirurgerne i Hollywood godt se frem til endnu en prominent klient.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hvis hun løfter en Oscar, løfter hun også brysterne

Blandt favoritterne
Octavia Spencer vandt i kategorien 'Bedste kvindelige birolle' foran Bérénice Bejo i 'The Artist', Melissa McCarthy i 'Bridesmaids', Janet McTeer i 'Albert Nobbs' og Jessica Chastain ligeledes fra 'The Help'.

Spencer har allerede vundet en lang række priser for sin rolle, blandt andet en Golden Globe, BAFTA-prisen og Screen Actors Guild Award, og derfor var hun på forhånd udnævnt blandt favoritterne.

1 af 2 Da pressefotograferne skulle havde deres billeder bagefter, var tårerne tørret bort, og Octavia Spencer viste tandsættet. Nu venter kirurgerne på et opkald fra Oscar-vinderen. (Foto: Joel Ryan/AP)
2 af 2 Octavia Spencer lod tårerne få frit løb, efter hun havde vundet Oscar-statuetten. (Foto: Chris Carlson/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer