George Clooney: Jeg drikker for meget

Den Oscar-nominerede verdensstjerne George Clooney har masser af succes og en smuk kæreste - men alligevel indrømmer han nu, at han drikker lidt for meget, ofte er ensom og har problemer med at falde i søvn

George Clooney er barnløs i virkeligheden. Men i hans sidste Oscar-nominerede film er han far til tre halvvoksne børn.(Foto: SF Film)
George Clooney er barnløs i virkeligheden. Men i hans sidste Oscar-nominerede film er han far til tre halvvoksne børn.(Foto: SF Film)

I løbet af det sidste halve år har George Clooney været kæreste med den smukke model og tidligere fribryder Stacey Keibler, som han har kendt i mange år. Og karriere-mæssigt går det også strålende. Han har fået masser af ros for sin sidste film 'The Descendants', der netop nu kan ses i de danske biografer. Den 50-årige Clooney har selv instrueret filmen, som han også spiller hovedrollen i. Og det har givet ham Oscar-nomineringer for både 'bedste film' og 'bedste mandlige hovedrolle'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Ny Clooney-film går lige i hjertet

Det går tilsyneladende kanon godt for Clooney, men alligevel afslører han nu i et interview med Hollywood Reporter, at livet som filmstjerne ikke altid er så idyllisk, som man tror.

Nattedruk uden grund
- De filmstjerner, der siger, at de ikke føler sig ensomme engang i mellem, lyver. Nogen gange føler jeg mig oven i købet ensom, når jeg er ude at optræde i offentlige sammenhænge. Jeg nyder det ikke på samme måde, som alle andre, fortæller George Clooney, der også afslører, at han i perioder drikker for meget alkohol.

LÆS OGSÅ:

Se også: Clooney føler sig usexet

- Der er perioder, hvor jeg drikker alt for meget. Jeg elsker at drikke, og det er sket, at jeg efter en eller anden fest eller social sammenhæng fortsætter med at drikke alene midt om natten uden nogen særlig grund. Når det sker, holder jeg en lang pause. Nu har jeg ikke drukket alkohol, siden Nytårsaften, fortæller George Clooney.

Søvnløse Clooney
Clooney har også problemer med at falde i søvn.

- Jeg vågner mindst fem gange hver nat. Hvis jeg slukker for mit tv, begynder jeg at tænke for meget, og når jeg første begynder at tænke, får jeg problemer med at sove, siger Clooney meget ærligt til Hollywood Reporter.

LÆS OGSÅ:

Se også: Clooney bad børn om at lukke røven





1 af 4 George Clooney er usædvanlig ærlig i et interview med Hollywood Reporter, hvor han forklarer om sine personlige problemer med søvnløshed, alkohol og ensomhed.(Foto: AP)
2 af 4 George Clooney poserer her med smukke Stacy, da han netop har fået en Golden Globe for sin rolle i filmen 'The Descendants'.(Foto: AP)
3 af 4 George Clooney har gennem det sidste halve år dated den smukke Stacy Keibler.(Foto: AP)
4 af 4 George Clooney er barnløs i virkeligheden. Men i hans sidste Oscar-nominerede film er han far til tre halvvoksne børn.(Foto: SF Film)
0 kommentarer
Vis kommentarer