Nicolaj Arcel: Vi var sgu meget rørte

Filminstruktøen Nicolaj Arcel og hans manuskript-partner gennem 10 år Ramus Heisterberg blev meget rørte over deres sølvbjørn for 'bedste manuskript'

To der står sammen i dansk film Nicolaj Arcel og manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg. En duo, der er garant for kvalitet. Det var også dem, der skrev Niels Arden Oplevs filmatisering af 'Mænd der hader kvinder'. (Foto: Christian T. JØrgensen)
To der står sammen i dansk film Nicolaj Arcel og manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg. En duo, der er garant for kvalitet. Det var også dem, der skrev Niels Arden Oplevs filmatisering af 'Mænd der hader kvinder'. (Foto: Christian T. JØrgensen)

BERLIN(Ekstra Bladet): - Det er jo helt utroligt at vinde hele to sølvbjørne for vores film. Det lå jo i luften, at vi skulle vinde en pris, og vi vidste alle, at den nok ville gå til Mikkel Boe Følsgaard for hans fantastiske præstation, som alle har talt om hernede.

- Men da vi så sad i festivalpalæet og pludselig hørte, at jeg og Rasmus Heisterberg også havde vundet for 'bedste manuskript' virkede det helt surrealistisk. Og jeg blev bare virkelig glad.

LÆS OGSÅ:

Se også: To sølvbjørne til Danmark

- Det var sgu en virkelig rørende oplevelse at få den pris. Rasmus og jeg måtte lige bagefter stå og kigge hinanden dybt i øjnene. Vi har arbejdet sammen i ti år. Og vi går aldrig på kompromis med det, vi skriver. Det et hårdt arbejde og meget koncentreret hver eneste gang. Så det var en forløsning at få den pris, siger filminstruktrøen Nikolaj Arcel, der har skrevet 'En kongelig affære' sammen med Rasmus Heisterberg.

Nikolaj Arcel vil også meget gerne dele roser ud til sin unge skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, der vandt en fornem sølvbjørn for sin rolle som Christian VII.

- Det er det fedeste sats, som jeg nogensinde har gjort - at vælge Mikkel Boe til rollen, selv om han stadig gik på teaterskolen. Men jeg havde stor tiltro til ham fra starten. Og det levede han fuldt ud op til, siger Nicolaj Arcel.

LÆS OGSÅ:

Se også: Mads Mikkelsen: Jeg er ikke længere den mest sexede mand i Danmark

Netop nu er Nicolaj Arcel sammen med sin manus-partner Rasmus Heisterberg igang med at skrive en filmtrilogi over Jussi Adlers bøger. Og de regner med, at det vil tage ca. halvandet år. I den samme periode vil Nicolaj Arcel også begynde at tænke og researche på sit næste filmprojekt.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kongelig begejstring for dansk film

1 af 3 Den unge Mikkel Boe Følsgaard samt Nicolaj Arcel og Rasmus Heisterberg præsenterer stolt deres sølvbjørne.(Foto: Christian T. Jørgensen)
2 af 3 Mads Mikkelsen var også meget stolt over, at bjørnejagten gik rigtig godt i år. Her ses han med Nikolaj Arcel.(Foto: Christian T. Jørgensen)
3 af 3 To der står sammen i dansk film Nicolaj Arcel og manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg. En duo, der er garant for kvalitet. Det var også dem, der skrev Niels Arden Oplevs filmatisering af 'Mænd der hader kvinder'. (Foto: Christian T. JØrgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer