Thure: Jeg fik grineflip under sex-scenerne

Thure Lindhardt springer ud i den meget rå bøssefilm ’Keep the Lights On’

Thure Lindhardt ses her i en øm omfavnelse med skuespilleren Zachary Boot i filmen ’Keep the Lights On’, der sætter fokus på et meget råt bøsseforhold i New York.(Foto: Berlinale/fra filmen)
Thure Lindhardt ses her i en øm omfavnelse med skuespilleren Zachary Boot i filmen ’Keep the Lights On’, der sætter fokus på et meget råt bøsseforhold i New York.(Foto: Berlinale/fra filmen)

BERLIN (Ekstra Bladet): Thure Lindhardt har kørt hele natten i bil fra Bruxelles, hvor han lige har haft sidste optagedag på den store europæiske tv-serie ’The Artist’ sammen med Paw Henriksen og Tuva Novotny, da vi møder ham på hotel Relaxa i Berlin for at tale om hans grænseoverskridende udfordringer i den amerikanske filminstruktør Ira Sachs film ’Keep the Lights On’, hvor Thure Lindhardt spiller den homoseksuelle dansker i New York, Erik, der har et meget råt homoseksuelt forhold til advokaten Paul spillet af Zachary Boot.

- Jeg fik blandt andet tilbudt rollen, fordi ingen amerikanske skuespillere turde at optræde i en film, der var så homoseksuel og seksuelt udfarende, siger Thure om filmen, der er en slags selvbiografisk beskrivelse af filminstruktøren Ira Sachs 10 år lange forhold til den litterære advokat Bill Clegg, der selv har skrevet en roman om forholdet med titlen ’Portrait of an Addict as a Young Man’.

For Thure Lindhardt, der ikke lægger skjul på, at han selv er homoseksuel, var det lige på og hårdt allerede fra filmens start.

- I filmens første scene har jeg lige mødt Paul og kaster mig ud i et samleje med ham. Det var meget grænseoverskridende. Men i bund og grund er sex-scener ekstremt u-erotiske. Du ligger der på sengen med en mand med eller uden underbusker på og siger : åh åh. Og det er altså ikke specielt spændende, siger Thure med et finurligt smil og tilføjer:

- Men vi fik også nogle ekstreme grineflip under sex-scenerne. Hvis vi pludselig kom til at kigge hinanden i øjnene, begyndte vi at skrige af grin.

Min karakter er afhængig af sex
Sex-scenerne blev filmet under såkaldt ’lukket set’, hvor kun instruktøren og fotografen var til stede.

- Og det var altså lidt mærkeligt, når vi så i frokostpauserne iført badekåber skulle møde resten af filmholdets 30 mennesker.

Hvordan havde du det selv med, at det skulle være en homoseksuel rolle?

- Jeg havde i starten store overvejelser med henblik på at tage rollen, fordi sex-scenerne i filmen var beskrevet meget udførligt. Og der stod, at min karakter skulle gøre alle mulige ting, som jeg ikke kunne drømme om at gøre. Ira Sachs beroligede mig så med, at jeg ikke skulle gøre alle disse ting. Men at jeg skulle bevæge mig ind i netop sådan et slags univers.

- Jeg frygtede blandt andet, at de måske bare kun var en bøsse-film, men jeg fandt ud af, at filmen i den grad også handlede om kærlighed og andre universelle temaer.

- Filmen sætter jo fokus på afhængighed. Min karakter er er afhængig af sex og hans kæreste er narkoman. Og det giver dem begge to en følelse af afmagt. Så filmen handler ikke bare om sex for at beskrive sex. Den handler om sex, fordi min karakter føler sig meget afmægtig, hvis han ikke får sex, for så er han ingenting.

Men er det ikke et meget råt billede af et homoseksuelt forhold?

Jo, alt er lidt mere råt og kontant i New York, uanset om du er homoseksuel eller hetroseksuel , fordi der er så mange tilbud. Jeg var selv i byen i et par måneder. Og i New York får man tilbudt kokain, sex, drinks. Man kan få alt, hvad man vil have hele tiden. Og hold kæft hvor var det dejligt at komme hjem til København efter to måneder og så bare køre rundt på min cykel.

Masser af film på vej
Frygter du ikke at blive type-casted som bøsse?

- Nej. I det kommende år skal jeg spille en række meget varierede og spændende roller, hvor jeg ikke er bøsse, fortæller Thure, der skal spille hovedrollen i en amerikansk film om den hollandske maler Willem de Kooning og også har fået en stor rolle i en europæisk film, som han dog ikke må tale om endnu. Thure har netop også været tre uger i Irland for at medvirke i Neil Jordans nye vampyrfilm ’Byzantium’.

1 af 4 Det har været ekstremt grænseoverskridende for Thure Lindhardt at medvirke i filmen, fordi den har så mange meget udførlige sex-scener. Her poserer Thure for Ekstra Bladet i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)
2 af 4 Thure er også med i Juryen for Shooting Star,hvor han er med til at vurdere unge skuespilstalenter fra Europa.(foto: Christian T.Jørgensen)
3 af 4 Thure havde mange betænkeligheder over at medvirke i filmen 'Keep the Lights On', men han havde stor tiltro til instruktøren Ira Sachs.(Foto: Christian T. Jørgensen)
4 af 4 Thure Lindhardt ses her i en øm omfavnelse med skuespilleren Zachary Boot i filmen ’Keep the Lights On’, der sætter fokus på et meget råt bøsseforhold i New York.(Foto: Berlinale/fra filmen)
1 kommentar
Vis kommentarer