De blev halshugget

Filmfestivallen i Berlin åbnede med den franske film 'Farvel til dronningen', der sætter fokus på dronning Marie-Antoinette og kong Louis den 16. under revolutionen i Frankrig

Kong Louis den 16. og dronning Marie-Antoinette yderst til venstre blev begge  halshugget i forbindelse med den franske revolution. Marie-Antoinette spilles af den tyske skuespiller Diane Kruger.(Foto: Berlinale")
Kong Louis den 16. og dronning Marie-Antoinette yderst til venstre blev begge halshugget i forbindelse med den franske revolution. Marie-Antoinette spilles af den tyske skuespiller Diane Kruger.(Foto: Berlinale")

BERLIN(Ekstra Bladet): Filmfestivallen i Berlin åbnede torsdag officielt med den historiske franske film 'Farvel til dronningen', der på mange måder kan sammenlignes med den danske film i hovedkonkurrencen, Nicolaj Arcels film 'En kongelig affære', der først bliver vist på torsdag i næste uge.

I begge film drejer det sig om nogle ganske unge dronninger, der som 14-15-årige bliver gift med nogle konger, der er et par år ældre. Og i begge royale historier ender det grusomt med halshugning. I Benoit Jacquots film 'Farvel til dronningen' er det både Louis den 16. og Marie-Antoinette, der bliver halshugget, mens det i den danske film 'En kongelig affære' kun er dronning Caroline Mathildes elsker, livlægen Struensee, der mister hovedet.

Tidsmæssigt er der også kun ca. 20 år mellem de to film. 'En kongelig affære' foregår fra 1765 til 1772, mens 'Farvel til dronningen' tager udgangspunkt i det franske revolutionsår 1789, hvor der er begyndende opstand mod det franske hof især i Paris, mens Marie-Antoinette og Louis den 16. lever i ekstravagant luksus på slottet Versailles.

På det kongelige palads i Versailles bliver der dog lagt planer for en eventuel flugt, selv om ingen alvorligt tror på, at det vil ende med en regulær revolution. Den dramatiske historie bliver hovedsageligt fortalt ud fra dronningens oplæser Sidoni Labordes synspunkt.

Det bliver spændende at se, hvilken af de to historiske film, der falder mest i publikum og juryens smag.

LÆS OGSÅ:

Se også: De er dømt til døden

.

1 af 4 Dronningens oplæser Sidoni Laborde spilles af den smukke franske skuespillerinde Lea Seydoux.(Foto: Berlinale)
2 af 4 Marie-Antoinette siger her farvel til Louis den 16, der skal ind til Paris for at forhandle med de revolutionære.(Foto: Berlinale)
3 af 4 Den royale film bliver hovedsageligt fortalt ud fra tjenestefolkenes synspunkt. Her sidder dronningens oplæser i køkkenet med nogle af de andre tjenestefolk.(Foto: Berlinale)
4 af 4 Kong Louis den 16. og dronning Marie-Antoinette yderst til venstre blev begge halshugget i forbindelse med den franske revolution. Marie-Antoinette spilles af den tyske skuespiller Diane Kruger.(Foto: Berlinale")
0 kommentarer
Vis kommentarer