Ole Michelsen lægger navn til ny filmpris

Den legendariske filmanmelder Ole 'Bogart' Michelsen får opkaldt en filmpris efter sig

Ole Michelsen har lagt navn til filmprisen - 'Årets Ole'. (Foto: Polfoto/Morten Langkilde).
Ole Michelsen har lagt navn til filmprisen - 'Årets Ole'. (Foto: Polfoto/Morten Langkilde).

Den 19. februar bliver Årets Ole uddelt for første gang. Gennem tre årtier har Ole Michelsen sat sit elegante og signifikante aftryk på dansk filmanmelderi og bliver derfor nu hædret af Sammenslutningen af Online Filmjournalister.

- Det er kun naturligt, at onlinemedierne nu også hædrer dansk film med en årlig pris opkaldt efter et levende filmjournalistisk forbillede, siger formanden for SOF, Morten Vejlgaard Just.

Ole Michelsen blev synonym med filmprogrammet 'Bogart' og guidede i 17 år seeren gennem amerikansk action og franske forførelser.

- Det er en meget stor ære at lægge navn til sådan et projekt. Hold da kæft, siger Ole Michelsen.

Film - 2. feb. 2009 - kl. 10:19 Tiltrængt opmuntring til Ole Michelsen <b>LÆS OGSÅ: Tiltrængt opmuntring til Ole Michelsen</b>

De nominerede for bedste film er En familie, Melancholia og SuperClásico.

For bedste kvindelige hovedrolle er Frederikke Dahl Hansen nomineret for filmen Frit Fald. Kirsten Dunst for Melancholia og Lene Maria Christensen for En familie.

For bedste mandlige hovedrolle er Jesper Christensen nomineret for filmen En familie. Mads Brügger for Ambassadøren og Nikolaj Lie Kaas for Dirch.

Black Swan, Drive og filmen Oslo, 31. august er nomineret i kategorien for bedste udenlandske film.

Priserne uddeles online den 19. februar klokken 12 på hjemmesiden www.onlinefilmjournalister.com

0 kommentarer
Vis kommentarer