DiCaprio gjorde alt for at blive tyk

Leonardo DiCaprio forsøgte at tage på i vægt til rollen som J. Edgar Hoover, men måtte til sidst give op.

Leonardo DiCaprio i rollen som J. Edgar Hoover. (Foto: AP/Warner Bros).
Leonardo DiCaprio i rollen som J. Edgar Hoover. (Foto: AP/Warner Bros).

De fleste af os vil helst ikke have, at pilen på vægten svinger længere mod højre, end den plejer. Men skuespiller Leonardo DiCaprio er af en anden mening.

Han forsøgte forgæves at tage ekstra kilo på til rollen som FBI-chefen J. Edgar Hoover.

- Jeg gjorde mit bedste, men der var ikke nok kage, forklarer han til avisen Daily Mirror.

Hver dag skulle Leonardo DiCaprio have påsat falske tænder, kontaktlinser og en dragt, der gjorde ham tykkere, en såkaldt 'fat suit'.

Se også: DiCaprio vil date sin mor

Derudover skulle han have klistret silikone på sin pande, kinder, mund, hals og hænder. Det hele for at komme til at ligne J. Edgar Hoover.

Og det var netop for at slippe for de fire timers arbejde med kostumet hver morgen, at skuespilleren ønskede at tage på i vægt.

- Det var meget klaustrofobisk, og jeg gjorde virkelig alt for at tage på, så jeg kunne undgå kostumerne, siger han til avisen.

Se også: Model tænder Leonardo DiCaprio

I filmen spiller Leonardo DiCaprio rollen som J. Edgar Hoover, fra han er i 20'erne og frem til hans død som 77-årig, og han blev blandt andet belønnet med en Golden Globe-nominering for sin præstation.

Filmens instruktør, Clint Eastwood, fortæller, at Leonardo DiCaprio kunne tjene mange penge på at spille helt almindelige roller, men at han hellere vil have udfordrende roller.

- Jeg tager en rolle, hvis jeg føler mig motiveret, og rollen interesserer mig. Og jeg kan godt lide de komplicerede roller, fortæller Leonardo DiCaprio.

For tiden arbejder han på filmen 'The Great Gatsby' sammen med Baz Luhrmann, som tidligere har brugt amerikaneren i rollen som Romeo i 'Romeo & Julie'.

Samtidig forbereder han sig på sin fjerde film med Martin Scorsese, hvor han skal spille rollen som Frank Sinatra.

- Jeg ville fortryde, hvis jeg så tilbage på min karriere og tænkte, at jeg var doven. Og hvis jeg ikke tog imod de tilbud, jeg fik. Og hvis jeg ikke udnyttede mit held, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer