Ny filmpris i Danmark skal hedde Ib

Bodil-prisen og Robert-prisen får nu en 'lillebror', der skal hedde Ib-prisen til ære for filmproduceren Ib Tardini, der netop er stoppet på Zentropa

Filmproduceren Ib Tardini har her netop modtaget et model-billede af den nye filmpris 'Ib', der bliver en lille rund mandlig udgave af Bodil-prisen.(Foto: Kim Kastrup)
Filmproduceren Ib Tardini har her netop modtaget et model-billede af den nye filmpris 'Ib', der bliver en lille rund mandlig udgave af Bodil-prisen.(Foto: Kim Kastrup)

De to kendte danske filminstruktører Per Fly og Annette K. Olesen vil skabe en helt ny dansk filmpris til ære for succes-produceren Ib Tardini, der netop efter 40 aktive år i filmbranchen er stoppet som producerer hos Zentropa for at starte et nyt job som faglærer for producer-eleverne på Filmskolen. Og den nye filmpris skal selvfølgelig hedde 'Ib-prisen'.

Både Per Fly og Annette K. Olesen var tydeligt bevægede, da de for nylig ved en afskedsreception for Ib Tardini takkede deres tidligere producer for især at have taget chancher med deres film. Ib Tardini har blandt andet produceret Per Flys film-trilogi 'Bænken'. 'Arven' og Drabet', og for Annette K. Olesens har han blandt andet produceret filmene 'Små ulykker', 'Forbrydelser' og '1:1'.

- Ib Tardini har fortjent at få en filmpris opkaldt efter sig. Så det vil vi nu gøre. Og prisen skal gå til en skuespiller, filminstruktør eller en anden filmmedarbejder, der tænker utraditionelt. Prisen skal hædre det politisk ukorrekte i dansk film, det modige, det skæve. Alt det som Ib selv står for, siger Annette K. Olesen til Ekstra Bladet og afslører, at hun sammen med Per Fly vil 'gatecrashe' Bodil-festen den 3. marts i 'Bremen' i København, hvor hun sammen med Per Fly vil står for den første prisuddeling af en 'Ib'.

Ib Tardini har været involveret i mere end 150 film, og der er ikke mange, der på deres CV kan skrive, at de har produceret film for både Lars von Trier, Bille August, Lone Scherfig, Per Fly, Annette K. Olesen, Nils Malmrose, Susanne Bier, Søren Kragh-Jacobsen og mange mange flere.

LÆS OGSÅ:

Se også: En legende takker af

1 af 3 Ib Tardini med sin vanlige lille cigar blev for nylig hyldet af hele filmbranchen ved en reception hos Zentropa i filmbyen.(Foto: Kim Kastrup)
2 af 3 Filminstruktørerne Annette K. Olesen og Per Fly hylder her Ib Tardini og bekendtgør den nye filmpris 'Ib'.(Foto: Kim Kastrup
3 af 3 Filmproduceren Ib Tardini har her netop modtaget et model-billede af den nye filmpris 'Ib', der bliver en lille rund mandlig udgave af Bodil-prisen.(Foto: Kim Kastrup)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen