Waldau bliver headhunted

Det kører på skinner for Nikolaj Coster- Waldau - nu skal han spille hovedrollen som en rig forretningsmand i den skandinaviske film 'Headhunterne' baseret på Jo Nesbøs populære roman

Nikolaj Coster-Waldau ses her sammen med de to norske skuespillere Aksel Hennie og Synnøve Macody, der har hovedrollerne i den kommende film 'Headhunterne'.(Foto: Friland Produksjon/Carl Christian Raabe)
Nikolaj Coster-Waldau ses her sammen med de to norske skuespillere Aksel Hennie og Synnøve Macody, der har hovedrollerne i den kommende film 'Headhunterne'.(Foto: Friland Produksjon/Carl Christian Raabe)

CANNES(Ekstra Bladet): Det kører på skinner for Nicolaj Coster-Waldau. Han har kæmpe succes i HBO-serien 'Game of Thrones', og nu har han også fået en af de mandlige hovedroller i den skandinaviske film 'Headhunterne', der er baseret på den populære forfatter Jo Nesbøs roman af sammen navn.

Her i Cannes blev filmprojektet i eftermiddags præsenteret, men Nicolaj Coster-Waldau, kunne desværre ikke være stil stede. Ekstrabladet.dk fangede ham dog på hans mobiltelefon:

-Jeg spiller den meget ambitiøse forretningsmand, hollænderen Clas Greve, der vil gøre alt for at nå sine mål. Han er en slags hovedkatalysator for svindleren Roger, siger Coster-Waldau, der indrømmer, at han også kan være meget ambitiøs, men at han på ingen måde som Clas Greve levet efter mottoet: Målet helliger midlet.

Træner cirkus med sine børn
- Det er da ærgeligt, at jeg ikke kan være med i Cannes. Men lige nu bruger jeg meget tid på mine børn. De går til cirkus-træning i Cirkus Arcus, hvor de lærer at svinge i trapez, gå på line og være klovne. Det er hyle morsomt, fortæller Waldau, der også havde det virkelig sjovt med rollen som Clas Greve, hvor han spiller overfor norske svar på Mads Mikkelsen, den kun 168 centimeter høje Aksel Hennie.

'Headhunterne' er en actionthriller, hvor vi møder den charmerende svindler Roge(Aksel Hennie)r, en mand der tilsyneladende har alt. Han er Norges mest succesrige headhunter, og er gift med den alt for smukke galleriejer Diana. Men med luksusvilla og et overklasseliv lever Roger så meget over evne, at han må stjæle lidt for meget kunst, for at holde hovedet over vandet økonomisk. For Roger er en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv en nødvendighed – men økonomien skal snart blive hans mindste problem.

En mand med dametække
På en fernisering præsenterer hans kone(Synnøve Macody) ham for hollænderen Clas Greve. Han er ikke bare den perfekte kandidat til enhver topstilling med en baggrund som topchef i elektronikbranchen, lejesoldat og et ikke ubetydeligt dametække. Han er også i besiddelse af et nærmest uvurderligt Rubens-maleri. Roger øjner chancen for med ét at blive sine økonomiske problemer kvit – og begiver sig ud på sit største kup. Indbruddet hos Greve går problemfrit, men på vej ud opdager Roger noget, der gør, at det snart er ham selv, der bliver jagtet… Alle vil have noget. Ingen får det gratis. Ikke uden at det koster liv.

'Headhunterne' instrueres af den norske prisvindende instruktør Morten Tyldum, der idag i Cannes blev præsteret sammen med forfatteren Jo Nesbø.

Den norske forfatter Jo Nesbø er udgivet i 140 lande. Han bøger er oversat til 40 sprog, og han har solgt mere end 8,5 millioner bøger og vundet et hav af priser.

1 af 4 Filminstruktøren Morten Tyldum, den populære norske forfatter Jo Nesbø og den norske skuespiller Aksel Hennie præsenterede filmen 'Headhunterne' på Den Skandinaviske Stand i Cannes.(Foto: Thomas Sjørup)
2 af 4 Den norske forfatter Jo Nesbø er udgivet i 140 lande. Hans bøger er oversat til 40 sprog, og han har solgt 8,5 millioner bøger.(Foto: Thomas Sjørup)
3 af 4 Den norske skuespiller Aksel Hennie ses her i rollen som den norskek frihedskæmper Max Manus i filmen af samme navn. (Foto: Erik Aavatsmark)
4 af 4 Nikolaj Coster-Waldau ses her sammen med de to norske skuespillere Aksel Hennie og Synnøve Macody, der har hovedrollerne i den kommende film 'Headhunterne'.(Foto: Friland Produksjon/Carl Christian Raabe)
0 kommentarer
Vis kommentarer