Motorsavslegende gør København usikker

Kultikonet Gunnar 'Leatherface' Hansen fortæller om sit forhold til gyser-genren og viser 'Motorsavsmassakren' i København i weekenden under metalfestivalen Copenhell

Gunnar 'Leatherface' Hansen flyttede som 5 årig fra Island til USA. Skuespilleren er skribent som hovedbeskæftigelse. (Foto: Kristian Linnemann)
Gunnar 'Leatherface' Hansen flyttede som 5 årig fra Island til USA. Skuespilleren er skribent som hovedbeskæftigelse. (Foto: Kristian Linnemann)

Elevatorens børstede ståldøre åbner med en ildevarslende lyd. Ud træder Gunnar Hansen, bedre kendt for rollen i 'Motorsavsmassakren', hvor han spillede Leatherface, der slår folk ihjel med sin sav. Receptionen i Hotel Cabinn er kulissen til ekstrabladet.dks møde med gyserlegenden.

Uden masken, som han bar i filmen for snart 40 år siden, ser den store islænding ikke nær så skræmmende ud. Men den hvidhårede mand elsker stadig uhyggelige film.

Heltene må gerne dø
- Jeg kan lide horror-film, fordi de går mod den almindelige kultur, fordi de ikke er positive. De tror ikke på de værdier, som de fleste mennekser har. Og derfor bliver gyserfilm sjældent succeser for produktionsselskaberne, og det skyldes, at de ikke kan tage chancen og lade helten dø. Hvornår er helten sidst død i en gyserfilm med et stort budget?, spørger Gunnar Hansen.

Han er optaget af de uhyggelige film med lave budgetter. De er frie af Hollywoods verdenssyn, som ifølge skuespilleren er fjollet.

- Gyserfilm har ikke det samme verdenssyn, som andre film har. Der er flere mysterier, og de følger ikke nogen given orden. Og det gælder også livet, hvor der af og til ikke er orden. Det gør gyserfilm interessante og mindre fjollede, synes jeg, siger gyserlegenden.

- Mange film er fjollede, fordi de aldrig vil lade ondskaben sejre. For nogle år siden så jeg filmen Gate, hvor der er en masse teenagere. Og med det samme vidste man, at de ikke ville dø, fordi man kan ikke dræbe drenge. Det kan være skuffende, når film er for så forudsigelige.

Sygt lort og spild af film
- Da 'Texas Chainsaw Massacre' ('Motorsavsmassakren', red.) havde premiere i 1974, blev den anmeldt af L.A. Times. Og her sagde anmelderen, at det var spild af film. Og de fleste tidlige anmeldelser var meget sure og negative, siger Gunnar Hansen.

To år efter filmen kom ud, var der en anden anmeldelse i Harper's Magazine.

- Anmeldelsen hed 'Voldspornografi: Motorsavsmassakren er et lille stykke sygt lort, som intet har, der er værd at anbefale,' siger den store islænding bag det hvide fuldskæg.

Tvunget til at være skuespiller
Det var noget af et tilfælde, der førte til, at Gunnar Hansen fik rollen som Leatherface. Han havde spillet et par teaterstykker som barn i skolen, og han hadede det.

- Jeg var skrækslagen over at skulle stå overfor et publikum og at skulle glemme mine replikker. I mit første stykke, som var et julestykke i kirken, havde jeg én replik, som jeg lavede fejl i, siger han.

Senere tog han et kursus i digtoplæsning, og underviseren så var vild med islændingens stemme, at han tvang Gunnar til at være med i et teaterstykke.

- Hun sagde, at jeg ikke ville få en god karakter, hvis jeg ikke spillede med i et stykke, som nogle af hendes andre studerende instruerede. Så jeg måtte være med i to stykker, ellers ville jeg få dumpekarakter, og så var det ud af skolen.

Han spillede med i John Steinbecks 'Of Mice and Men' og en Mark Twain-fortolkning. Og det førte senere til en rolle i 'Motorsavsmassakren'. Rollen var til at starte med besat af en anden skuespiller, men da han drak sig fuld på hotelværelset og ikke mødte frem til optagelserne, fik Gunnar Hansen chancen.

En uskyldig menneskeslagter
Leatherface er kendetegnet ved, at han ikke taler, han bærer maske, og så har han en stor motorsav, som han slagter mennesker med. For en skuespiller bliver det således vanskeligt at udtrykke figuren.

- Normalt har en skuespiller tre redskaber: sit ansigt, sin stemme og sin krop. Jeg havde kun min krop i rollen som Leatherface. Og det gik først op for mig dér, hvor svært det var. Derfor satte jeg mig to dage på et hjem for mentalt handicappede og kiggede på deres bevægelser og træk, fortæller Gunnar Hansen.

- Til sidst prøvede jeg selv at gå rundt i haven blandt de handicappede, og plejepersonalet lagde ikke mærke til, at jeg blot spillede.

Selve rollen som Leatherface er omgivet af mystik. Som publikum ved man ikke, hvorfor han bærer masken, om han er handicappet, og hvorfor han bruger motorsaven til at slå ihjel med.

- Han er på sin vis uskyldig. Han slår ihjel for at forsvare huset. Og han slår ihjel, fordi hans brødre beordrer ham til det. Jeg forestiller mig, at han forfærdelig bange for sin brødre. Samtidig er han spændende, fordi man ikke kan se hans ansigt. Man ved ikke, hvad der er bag masken. Og om der overhovedet er noget.

Killer med kindrødt
Leatherface har faktisk tre forskellige masker, som han skifter imellem. I den første del af filmen bærer han dræbermasken. Senere skifter han til en kvindemaske, hvor han agerer den sindsyge families mor. Og til middagsbordet har en tredje maske på, som forestiller en dame med mascara, kindrødt og læbestift.

- Jeg forestillede mig, at der ikke var noget under masken, intet ansigt. Han var et totalt mysterium, og det mener jeg, gør han til en spændende figur. Og det er fejlen ved den nye version af filmen fra 2003. Her bliver det forklaret, at han bærer masken, fordi han har en hudsygdom. Og det underminerer figuren. Jeg synes altid, at et mysterium er mere spændende end svaret.

Du kan møde Gunnar Hansen fredag og lørdag aften, hvor han holder oplæg til henholdsvis filmene 'Reykjavik Whale Watching Massacre' og 'Texas Chainsaw Massacre', som bliver vist i biografen ved metalfestivalen Copenhell i København.

1 af 2 'Motorsavsmassakren' havde premiere i 1974, hvor anmelderne haglede den ned. (Foto: AP)
2 af 2 Gunnar 'Leatherface' Hansen flyttede som 5 årig fra Island til USA. Skuespilleren er skribent som hovedbeskæftigelse. (Foto: Kristian Linnemann)
0 kommentarer
Vis kommentarer