TV: Bindegale - Finn Nørbygaard kronrager Jacob

Få her svaret på om Finn Nørbygaard er blevet bindegal efter sin økonomiske nedtur

Finn Nørbygaard kronrager kollegaen Jacob Haugaard forud for ny film. (Foto: ekstrabladet.tv)
Finn Nørbygaard kronrager kollegaen Jacob Haugaard forud for ny film. (Foto: ekstrabladet.tv)

Umiddelbart ser det ud til, at komikerparret Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard er blevet bindegale.

Torsdag formiddag kronragede Nørbygaard nemlig sin ven og kollega Jacob Haugaard.

- Nu har jeg jo haft et godt ægteskab i over 30 år. Jeg tror, det her bliver en rids i lakken, lød det fra en munter Jacob Haugaard, da Nørbygaard for alvor havde saksen i ham.

Men selvom den ene er tidligere alkoholiker, og den anden er gået økonomisk på røven, så er de begge stadig ved deres fulde fem.

LÆS OGSÅ: Finn Nørbygaard: Jeg gik rundt i min slåbrok og hylede i tre måneder

Nyt filmprojekt
- Vi starter optagelser til en ny film tirsdag, men jeg kan ikke sige så meget om manuskriptet endnu, lød det fra Lasse Spang Olsen, der skal instruere filmen.

- Men I skal ikke forvente en ny 'Jydekompagniet'. Dengang var jeg jo rig, og Haugaard var alkoholiker, lød det fra en smilende Finn Nørbygaard.

Grunden til at Jacob Haugaard skulle kronrages var først og fremmest, at det er den attitude, som hans rolle i filmen skal have.

LÆS OGSÅ: Haugaard håner showbiz-kollegaer

Få en rolle i filmen
Men for at lave lidt lir, sætter de nu Haugaards hår på auktion. Den der byder højest, får en talerolle i den nye film.

- Det er bestemt ikke fordi, vi er økonomisk på røven, sagde Finn Nørbygaard, mens han trimmede de sidste lokker af kompagnen.

Filmen forventes at have premiere 15. december 2011.

1 af 3 Jacob Haugaard viser stolt den nu forhenværende frisure frem. (Foto: ekstrabladet.tv)
2 af 3 Nikotinbrillerne skal være med til at styrke Jacob Haugaards nye look. (Foto: ekstrabladet.tv)
3 af 3 Finn Nørbygaard kronrager kollegaen Jacob Haugaard forud for ny film. (Foto: ekstrabladet.tv)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere