Militæret får sexscene fjernet fra film

En sexscene i filmen 'The Messenger' var for hård kost for det amerikanske militær, der insisterede på, at scenen blev fjernet

Man kommer til at se langt efter en sexscene med Samantha Morton i filmen 'The Messenger' (Foto: AP)
Man kommer til at se langt efter en sexscene med Samantha Morton i filmen 'The Messenger' (Foto: AP)

Det er ikke omkostningsfrit, at involvere det amerikanske militær, når man indspiller film. I hvert fald skal man være indstillet på at deponere en del af sin kunstneriske frihed i hænderne på folkene med stjerner på skuldrene.

Det måtte skuespilleren Ben Foster sande, da han deltog i indspilningen af Hollywood-filmen ' The Messenger'.

I filmen spiller Foster - kendt fra blandt andet 'X-Men: The Last Stand' en krigsvetaran, der har fået til job at tage rundt til enkerne efter faldne soldater og informere kvinderne om, at deres mænd er blevet dræbt.

I filmen går det hverken værre eller bedre, end at Ben Foster bliver forelsket i en af de kvinder, han overbringer det triste budskab.

Forelskelsen skulle efter filminstruktørens plan være endt med et seksuelt forhold, men de planer nedlagde det amerikanske militær veto imod.

Ifølge militæret er det nemlig imod reglerne, at en budbringer indleder et forhold til en soldater-enke.

Oren Moweman, der har skrevet og instrueret filmen, forklarer, at han modvilligt parerede ordre og skrev filmen om, så sexscenen ikke længere var nødvendig for handlingen.

Ben Fosters er for øvrigt på tale som mulig Oscar-kandidat for sin rolle i filmen.

1 af 2 Ben Foster kan ærgre sig over den droppede sexscene, men glæde sig over de aktuelle Oscar-rygter. (Foto: AP)
2 af 2 Man kommer til at se langt efter en sexscene med Samantha Morton i filmen 'The Messenger' (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere