Mads og Noomi i stor gangsterfilm

Mads Mikkelsen og Noomi Rapace skal spille bror og søster i den store Hollywood-film 'Clean Out', der også har verdensstjernene Harvey Keitel og Timothy Dalton på rollelisten

Noomi Rapace, Sveriges mest kendte skuespillerinde netop nu. Her i rollen som Lisbeth Salander.(Foto: Knut Koivisto)
Noomi Rapace, Sveriges mest kendte skuespillerinde netop nu. Her i rollen som Lisbeth Salander.(Foto: Knut Koivisto)

Danmarks mest kendte skuespiller Mads Mikkelsen og Sveriges mest kendte kvindelige skuespiller Noomi Rapace, som hele Danmark kender som Lisbet Salander i Millennium-trilogien, skal nu spille sammen i den store Hollywood gangsterfilm 'Clean Out'. Og de skal oven i købet spille bror og søster.

Det lyder som et formidabelt cast, der nok skal lokke både danskere og svenskere i biografen, når filmen engang i fremtiden rammer de skandinaviske biografer.

Mads Mikkelsen bekræfter over for Ekstra Bladet den gode nyhed lige før han skal til London for at lave eftersynk på storfilmen 'The Clash of The Titans', som han indspillede i sommers på De Kanariske Øer.

- Ja, det er sgu spændende, at jeg skal spille sammen med Noomi Rapace. Jeg har hørt en masse gode ting om hende. Men jeg har desværre aldrig fået set, hverken 'Mænd der hader kvinder' eller 'Pigen der legede med ilden'. Men vi har dem vist på dvd, så jeg skal se dem, når jeg kommer hjem, siger Mads Mikkelsen, der i øvrigt oplyser, at optagelserne til den store gangsterfilm 'Clean Out' er udsat i tre uger på grund af nogle økonomiske twister mellem produktionsselskabet og staten Iowa i USA, hvor filmen blandt andet skal optages.

Staten Iowa havde nemlig lovet at støtte produktionsselskabet Clean Out Productions med 6,5 millioner dollars i skattefrie kroner, hvis de lagde produktionen i Iowa. Men 'departementet for økonomisk udvikling i Iowa' er netop nu involveret i en retslig undersøgelse for underslæb og korruption, så derfor kan pengene endnu ikke udbetales.

Mikkelsen som russisk mafiaboss
I den hårdtslående gangsterfilm 'Clean Out' af instruktøren Barthélémy Grossmann skal Mads Mikkelsen endvidere spille overfor verdensstjernene Harvey Keitel, Elliot Gould og Timothy Dalton.

- Det bliver bare kæmpe stort at skulle spille overfor Harvey Keitel. Han er jo en af mine gamle helte, siger Mads Mikkelsen og tilføjer følgende om sin rolle:

- Jeg er en ekstremt temperamentsfuld russer, der skal overtage jobbet som mafiaboss fra min storebror, som har gjort det rigtig godt. Men jeg egner mig slet ikke som mafia-boss, og det hele går rusk-ravende galt.

Filmen handler om to mafia-familier i New York, en russisk og en italiensk, der arbejder sammen om pengehvidvaskning. Men da deres mellemmand dør en voldsom død, ryger de to mafia-famier i totterne på hinanden. Harvey Keitel har rollen som den italienske mafiaboss.

1 af 3 Mads Mikkelsen står øverst på plakaten på filmen 'Clean Out'. Det er fanme stort.(Foto: Faxemile - Variety)
2 af 3 Danske Mads Mikkelsen skal spille storebror til Noomi Rapace kendt som Lisbeth Salander i 'Millennium-trilogi'- filmene.(Foto: AP)
3 af 3 Noomi Rapace, Sveriges mest kendte skuespillerinde netop nu. Her i rollen som Lisbeth Salander.(Foto: Knut Koivisto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere