Scientologer vil genindspille western-klassiker

De to scientolog-kammerater John Travolta og Tom Cruise overvejer at genindspille 'Butch Cassidy and The Sundance Kid'

Paul Newman og Robert Redford i en af de mange uforglemmelige action-scener i den prisbelønnede western.
Paul Newman og Robert Redford i en af de mange uforglemmelige action-scener i den prisbelønnede western.

For fans af western-genren står filmen ' Butch Cassidy and The Sundance Kid' fra 1969 som en af de helt store klassikere.

Filmen, der havde megastjernerne Robert Redford og Paul Newman i hovedrollerne, var nomineret til hele syv Oscars og vandt fire.

På den baggrund skulle man ikke tro, det var muligt at gøre det meget bedre, men det er John Travolta og Tom Cruise imidlertid uenige i.

- En eller anden fik den gode idé at lave en genindspilning af 'Butch Cassidy and The Sundance Kid', og der var et rygte i omløb om, at det var os, der skulle gøre det. Jeg sagde til Tom (Tom Cruise, red): 'Det er ikke et frygteligt rygte. Det er såmænd slet ikke nogen dårlig idé, siger John Travolta.

De to top-scientologer har været venner i en årrække, men har endnu aldrig arbejdet sammen.

1 af 2 Travolta vil genindspille en af filmhistoriens mest populære western-film. (Foto: AP)
2 af 2 Paul Newman og Robert Redford i en af de mange uforglemmelige action-scener i den prisbelønnede western.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere